497 / 581
82
see Naturen der i en fuldstændigere Sommerdragt, end det var
muligt forrige Aar.
Det giør mig ondt, at jeg denne Gang
ikke kommer til at dele Deres Glæde; thi baade af mange andre
Grunde og tillige af den, at jeg har begyndt at bruge Strandbadet
her, bliver det mig umuligt iaar at hilse paa den kiære Neer-
gaardske Familie. Vognserup er fast blevet mig til et andet Hiem,
saa der mangler mig formelig noget i Sommer ved ei at faae den
og især ved ei at faa den gamle kiære Omgangskreds at see; men
det synes som om Badene virkelig giøre godt paa mig, og jeg
tør derfor ei opgive denne begyndte Ku ur. Det er rimeligt, at
jeg ei kommer til Byen før den 16de August. — Jeg har
været paa Møen; det er anden Gang; men det er 13 A ar siden
jeg sidst var der. Det er et deiligt Land , og saa smukt det
end stod i min Erindring, saa blev dog denne Dag langt over-
truifet af Giensynet , især da et udmærket Veir begunstigede
denne to Dages Tour.
Der er rigt Stof for en Maler! Men
det er tillige en vanskelig Opgave, naar man vil give meer
end en Prospect, og mere har hidindtil ingen givet. Klinten er
prægtig, den staaer mod Luften og Søen som Marmorpaladserne
i Paul Veroneses Arbeider.
Men der er meer end Klinten.
Modsætningerne ere mærkelige, og Havet og Luften have,
eller havde idetmindste d. 28. og 29. Juli, en sydligere Farve
end noget andet Sted i Danmark. E n Italiænerinde var i vort
Selskab. Hun kom til at tænke paa Middelhavet, da hun saae
ud over Østersøen fra den høie Klintrand.
Klinten fortæller
paa flere Steder saa at sige sin egen Historie. Der er Plian-
tasie i den, og en blot Copiering vil her altid strande.
Den
kan være saa storladen, at en Tanke af Skræk eller dog af
Frygt kan fare igiennem Beskueren, men den kan ogsaa
have lidt af en Konstkammer-Raritet ved sig. Stranden —
ikke andet end sorte og stribede og hvide afslebne Rulle
stene — saae fast goldere ud end selve Havet, der kan i
Formiddags - Solskin rulle sine Bølger med saadan Giands og