519 / 581
104
paa K ielker; hør, livor Sælgerne raabe og skrige; bliv presset
i V rim len, ængstet for at tilsmudses af en Lastdrager eller
Sælgekone, ingensteds Udvei uden ind i en Boutik, eller maaskee
ned i en Kielderhals — og Du er paa en travl Formiddag i
en af de større eller mindre Gader i Kiærnen af Amster
dam.
Nødvendighed fordrer, her som i London, Reenlighed.
Kommer Du
0111
Søndagen ind i de meest afsides liggende
Gader, saa finder Du en Børnevrimmel paa Gaden, en Fo r
samling af simple Koner og Mænd paa hver Trappe, paa hver
Bænk. Hele Gaden er en lang snæver Stue, og Børnene bruge
deres Frihed. Alle ere de reenlige, især ere de smaa Piger
ofte sneehvide fra Top til Taa. To og to holde de lange Eeeb,
hvormed de tidt spænde over hele Gaden; disse Reeb svinge
de, medens en tredie hopper derover i bestemt Tact. Selv de
gandske smaae Børn have en stor Færdighed heri. Der synges
og lees og svinges og hoppes, men besynderligt nok — aldrig
har jeg seet et Glimt af Grazie i deres Bevægelser; selv de
Voxne have sielden en fast, sikker Holdning.
Svære, platte
Fødder, dygtige Næver, temmelig brede Gestalter, ret smuk
Hud, hvor ei Kopar har skamferet den, og aabne, ligefremme,
milde, runde Ansigter ere hyppige Træk hos Fruentimmerne.
Pikante, brillante, ranke Skabninger ere høist sieldne; maaskee
de findes mellem de Fornemme; men til at opsøge disse Ca-
binetstykker paa Landstederne, dertil mangler mig baade Tid
og Leilighed og Lyst.
Ofte staaer Travlhed og maaskee lidt
Tværhed afmalet paa Mændenes Ansigter — mercantil Driftig
hed spiller endnu Hovedrollen, skiøndt der findes dem, som
paastaae, at om 50 Aar existerer Handelen ei længer i Am
sterdam — ; men de forekomme mig høflige og tienstvillige,
blot uden den finere, mere slebne Tone, som characteriserer selv
den mindre dannede Engellænder.
Jeg er indført i den an
seeligste musikalske Forening, Harmonien; men Tonen der
er ei anderledes end i vore borgerlige jævne Familier.
Den
eneste, jeg hidtil har truffet med Præget af Verdensdannelse,