Previous Page  578 / 581 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 578 / 581 Next Page
Page Background

1 6 3

uden forsaavidt, at det har noget dristigt at støbe en Rytter,

livis H est kun hviler paa det venstre For- og det høire Bag-

been.

De to sidste Aftener tilbragte jeg sæ rdeles baade be­

h ageligt og lærerigt i W estrheenes og Yosmaers Selsk ab , og

forlod H aag med en kiær Erindring om disse Mænds Fore­

kommenhed.

I Regnveir kom jeg her til Rotterdam , spiste ved

tab le d’h o te, drak min Kaffe og røgte min C igar, m ens jeg

saae endeel af de andre G iester dele sig i Smaapartier og

sp ille et uskyldigt Spil Kort om hvo der skulde betale Kaffen.

Aftenen tilbragte jeg paa m it Kammer, anden Sal ud til Gaden,

i godt Selskab, som gav m ig nok at bestille, da jeg havde seet

saa m eget og trængte til at ordne de m ange Indtryk, jeg har

m odtaget. D et var Søndag A ften, men m ange Boutikker stode

aabne, Vognene raslede giennem Gaderne, og jeg hørte bestandig

B evæ gelse. A f og til traadte jeg hen til m it Vindue og saae

ned paa Gaden, over til Boutikkerne, og m ine Gienboer er blandt

andre en præ gtig Bod med straalen d e. G lassager.

Ikke een

eneste Kunde saae jeg.

Boutikjom fruen stod ved Døren med

de store Ruder og morede sig — vil jeg haabe — ved at

see den uafbrudte Fæ rsel. Hun gned sine Hænder, hun havde

det vist ikke saa luunt som jeg. R egnen vedblev at pladsfee

ned og slaae Bobler i de oplyste P y tter, Paraplyerne vare saa

b lan ke, og bevægede sig sa a hurtigt. D et var noget a l il s

nyt for m ig.

I Am sterdam paa den prægtige Grackt, i Hu-lem

paa det smukke Torv, i H aag med Udsigten over åen frie I"lads

med A lleer og tierne B ygn in ger, og nu lier i en Gade, knap

saa bred som ø sterg a d e, med oplyste Boutikker, med Droschker

og Karether, m ed Paraplyer, som dog ikke g u ld sk e kande dække

hvide Kioler, opfæ stet Silkestads — a k ! de stakkels pyntede

Damer i (len R egn! Barndom s Erindringer fra store Strand-

stræde hos Moster N ielsen vaagnede paa eengang op, Østergade,

K iøbenhavn stode saa levende for m ig, je g længtes efter H jemm et

og frydede m ig ved Tanken om , at jeg , med Guds Hjelp, kan

være der tilbage om faa D age. — Im orges regnede det iglen,

l i *