579 / 581
164
men K l. 9 klarede det op, Solen kom frem , og- jeg gik lien til
Museet, Boym ans M useum , som det liedder efter den private
Mand, som var dets Grundlægger. J eg gik derhen uden synder
lig F orven tn in g, men livor stor var m in O verraskelse, da jeg
kom ind! D et var som om nogle af m ine kiæ reste gam le
Venner havde forenet sig om at give M ode, for at sige m ig
et rigtigt indholdsrigt Farvel nu da je g forlader H olland.
Og
saa havde nogle af dem paataget sig Skikkelser, som de vidste
vilde more m ig , Aalbert Cuyp f. E. kom som lille Johannes
Monrad; der stod han gran givelig med halvaabnet Mund og
muntre stirrende G in e, saaledes som han saae paa m ig , naar
jeg fortalte H istorier; her seer han rigtignok paa Smeden, der
lader en Musling glide ud a f Skallen i sin egen Mund. Gamle
k iæ re, men afblegede Erindringer fik en frisk F arve; saaledes
traf jeg her en mærkelig G risaille af Bem brandt, en A llegori
paa N ederlandenes H istorie.
Den har jeg alt i en af m ine
sm aa B oger, thi i 1 8 3 5 har jeg seet den hos D igteren Bogers
i London, og nu skulde jeg møde denne mærkelige Composition
her. — D ette B esog har oplyst m ig om mere end eet
Punkt, som før stod gaadefuldt for m ig.
E t saa skiont Farvel
havde jeg ikke ventet m ig.