108 / 116
105
Disse Tal maatte have været ligestore, hvis Befolkningens
Tæthed ene havde været Aarsag til Choleraens ulige Styrke.
Betænkes nu, hvad vi tidligere have viist, at Stadens ældste
Deel er den, hvori Grundene ere de reneste og bedste; at Stadens
ældste Udvidelser hvile paa en langt siettere Jordbund, og at
Grundene i Stadens nyere Qvarierer endnu langt overgaae
Udvidelserne i Siethed, saa leder Tallene
3
,
8
-
8
,
6
-
20,4
aabenbart til den samme Tanke, som vi ved vore Under
søgelser ere gaaede ud fra, nemlig at Grundenes Opfyldning
med Ureenlighed er en væsentlig Aarsag til Choleraens Styrke. Vi
maae derfor antage, at de Mængder af Ureenlighed og gjærende
organiske Substantser, som i Gjennemsnit findes i de betragtede
3
Dele af Byen, ere proportionale med Tallene
3,8
- 8,6 -
20
,
4
,
de udsondrede Strækninger undtagne.
De foretagne Sammenstillinger af Cholera-Tilfældene efter
Befolkningens Tæthed og Jordbundens Ureenlighed, vise os
altsaa tilstrækkelig tydeligt, at Choleraens Styrke afhænger
baade af Overbefolkningen tilligemed den deraf fblgende Ureen
lighed og af Jordbundens Bonitet, og de vise os navnlig,
at for ligemange Individer staaer de Angrebnes Antal i lige
frem Forhold til Tætheden af Befolkningen og til Jord
bundens Siethed.
Betegnes Antallet af Angrebne, pr.
1000
Individer, ved
A ; Antallet af Indvaanerne, som leve paa et Areal af
100
□ Al., altsaa Befolkningens Tæthed, ved T , og Jordens
Bonitet eller Grad af Siethed ved B, da kunde der ved forste
Øiekast være Spnrgsmaal om Cholera-Tilfældenes Antal skulde
udtrykkes ved
A = a . T - t - Ø . B . . . . ( l )
eller ved
A = c . T . B ........................ (
2
),
hvor
^ og c ere Coefficienter, som maae bestemmes ved