114 / 116
111
Hvad en stærk Sammenpakning af Befolkningen i For
bindelse med det dertil svarende usle Levnet har at betyde,
have vi alt antydet, idet vi have viist, at Cholera-Tilfæl-
denes Antal pr.
1000
Individer voxer proportionalt med Tæt
heden. Forholdet træder imidlertid ikke herved frem med sin
rette Styrke; dette viser sig først ret tydeligt ved en Omskriv
ning af Formlen (
2
). Betegne vi nemlig Folkemængden, som
lever paa et Areal = a ved F, og det af denne Folkemængde
angrebne .Antal ved f, da kan Befolkningens Tæthed udtrykkes
F
ved T = — , og det af
1000
Individer angrebne Antal kan
a
da fremstilles ved A —
.
Indsættes disse Værdier
F
for T og A i Formlen (
2
), da finder man:
a
hvor C er en Coefficient, der maa bestemmes ved Hjælp af
den Eenhed, man vælger sig.
Heraf seer man, at naar der paa lige store Arealer, paa
lige god Jordbund i det ene Tilfælde boer
2
,
3
,
4
,
5
, . . . Gange
saa mange Mennesker, som i det andet, da er der Sandsyn
lighed for, at de Cholerasyges Antal i det forste Tilfælde vil
blive respective
4
,
9
,
16
,
25
, . . . . Gange storre end i det
Andet. —
I det vi i det Foregaaende have angivet Middelboniteten
a f Jordbunden i forskjellige Dele af Staden, have vi for
Simpelheds Skyld bestemt denne ligefrem ifolge Formlen (
4
),
ved for A at tage Gjennemsnits - Tallet af Syge pr.
1000
Individer og for T at tage Gjennemsnits-Tætheden. Denne
Fremgangsmaade er imidlertid kun tilnærmelsesviis rigtig.
Middelboniteten af en Strækning, som bestaaer af for
skjellige storre og mindre Arealer a 1? a 2, a 3, .. . . , der hver