443 / 521
55
dress on fire. Th ere w as nobody else in the garden,
and th e little girl w a s so afraid that sh e cou ld not
do an y th in g to save h erself. She cried and cried,
and the dog at on ce w o k e up. It seem ed to u nd er
stand th e danger the girl w a s in, and sprang to
wards her. It seized her dress w ith its teeth and,
bit by b it, tore th e burn ing clo th es from her body.
It w en t on doing so until th e fire had stopped
burning, and all danger w a s over.
Shortly after the little g ir l’s paren ts cam e out
into the gard en , and th ey soon found that though
their little daugh ter w a s very m u ch frigh tened , her
body had not b een hurt at all. Bu t the poor dog
was hurt. Its m ou th and feet w ere bad ly burnt,
and ist life w a s on ly saved w ith great d ifficu lty .
At last it recovered, how ever; it lived for m any
years after that, and all the P eop le in the village
loved it and w ere k ind to it.
Oversættelse fra Dansk til Tysk.
E t H o n o r a r .
En gamm el
Læ g e
h avd e længe b esøgt en fattig
Fam ilie, h vor B ørnene h avd e været syge. Da de
atter var raske, øn sk ed e han in tet H onorar for sit
Arbejde, ford i F am ilien næsten ingen P en g e havde.
En D ag k om B ørn en es Moder til den gam le Mand.
Hun b ragte en
K a n a r i e f u g l
m ed og sagde; »Vi er
Dem saa takn em m elig e, og naar D e in g en P en ge vil
have, vil vi foræ re D em d enne Fugl. D en synger
saa sm uk t, og B ø rnene elsker den. D erfor vil vi
kun give D em Dyret.«
»Fuglen vil k un
v o l d e
m ig
U l e j l i gh e d , «
tænkte
Lægen. D erfor sagde h an til den god e Kone: »Jeg
takker D em for D eres V en ligh ed . Men h v is De vil
passe
K an ariefug len for m ig, betaler jeg D em gerne
to Mark
u g e n t l i g
derfor. M aaske er det bedre, at
Fuglen b liver i D eres Hu s, saa længe D e passer
den.«
Konen fand t
F o r s l a g e t
godt og bragte F ug len m ed
hjem. Her p a ssed e hun den, og Lægen betalte
hende to Mark ugen tlig derfor, saa længe h an le
vede. D et var et godt H onorar.
Honoraret,
d a s H o n o r a r .
— Lægen,
d e r A r z t .
— Kanarie
fuglen,
d e r K a n a r i e n v o g e l
— volde
v e r u r s a c h e n
..— Ulejligheden,
d ie M iih e .
— passe,
w a r te n .
— ugentlig,
w ö c h e n t l i c h .
— For
slaget,
d e r V o r s c h l a g .
Tysk Genfortælling.
D i e R o s e n d e r L a n d g r ä f i n E l i s a b e t h v o n T h ü r i n g e n .
D ie L andg rä fin E lisab eth von T hü rin g en w urde
m it R echt d ie Mutter der A rm en genannt; denn
jeden T ag ging sie h inau s vor das S ch loss, w o die
U n g lü ck lich en a u f sie warteten , und sch enk te ihnen
Brot und and ere Gaben. Ihr Mann aber, der h a rth er
zige L andgraf Ludw ig, w o llte davon n ich ts w issen ;
er hatte ihr sogar streng verboten, den B ettlern
etw a s zu geben.
Als E lisab eth eines T ages w ied er au s dem S ch lo sse
trat und einen k lein en Korb m it Brot am Arme
trug, stand der Landgraf eben vor dem Tore. Er
w urde böse, als er sie sah , und rief barscht: »W as
trägst du da?« Sie erschrak so h eftig , dass sie kein
W ort sp rechen konn te. Zuletzt aber stamm elte sie
leise: »Herr, es sind Rosen!« — »Zeige m ir die
Rosen!« rief der L andgraf zornig und riss den
D eckel von dem Korb, — und sieh e da! Durch ein
W und er w ar das Brot v erschw und en , und der Korb
wrar voll von sch ön en Rosen.
Der L andg raf stand b esch äm t vor seiner F rau
und scha lt n ie m ehr über ihre F reund lichk eit gegen
d ie Armen.
Melleinskoleeksamen i Maj—Juli 1928.
Dansk Stil.
F o r t æ l o m F l u e r n e , d e n F o r t r æ d , d e v o l d e r , og h v a d
v i g ø r f o r a t u d r y d d e d em .
Dansk Genfortælling.
S m u g l e r m o d si n Vil je.
E n g an g b lev der lagt høj T o ld paa Juveler i
Frankrig.
E n Juvelér i Genf send te da sin e Kunder i F r a n k
rig Juveler uden om det fran sk e T oldvæ sen .
D ette Sm u gleri h avd e varet i flere Aar, da en d e
lig en n y Generald irek tør for det fran sk e T o ld væ
sen b eslu ttede at sæ tte en Stopper derfor.
H an rejste til Genf og køb te en hel D el Juveler
hos Juveléren , der loved e sin n y e Kunde, at han