97 / 521
33
1
. En T ob ak sh and ler køber 345 kg Tobak for
8
sh
8
d pr. kg; han betaler i F ra g t
8
V
3
pC t. af In d k ø b s
prisen og i Told 75 Øre pr. kg.
H vor m eget h a r h an i a lt b etalt for T obakken?
H an sæ lger
1
x/ i
5
af Tobakken for 14,45 Kr. pr. kg og Resten for 15,30 Kr. pr. kg.
H vor mange pCt. bliver h ans F o rtjen este?
1 s h = 1 2 d = 1 2 6 Ø r e .
2
.
A
sælger d. 5. F e b ru a r 2 Veksler i en Bank. Den ene lyd er paa 640 K r. og forfalder d. 29. M arts; den
anden lyd er p aa 600 Kr. og forfalder d. 7. Marts. H an betaler 7 V
2
pCt. p. a. i D iskonto.
H vor sto rt et Beløb faa r h an for V ekslerne?
D ette Beløb sæ tter h an paa Rente, og h an kan efter IV
2
Maaneds Forløb hæve 7,68 K r. i Rente.
Hvor m ange pCt. p. a. h ar han faaet i R e n te ?
Københavns kommunale Præliminærkursus.
Optagelsesprøve 1924.
Diktat.
N aar d et bliver Foraar, j begynder K øbenhavnerne at længes
j
efter den fri N atur.
|
B liver d et saa
en Søndag godt V ejr j med k la rt Solskin
j
og lette, hvide Skyer paa den blaa H imm el, j b en y tter de fleste
Lejligheden ] og tag er en T u r ud. | T idlig p aa F orm iddagen begynder T rav lheden | med at komm e af Sted. |
Paa Jern b an estatio n ern e sta ar F o lk i Række
j
foran B illetkontorerne,
og ved Sporvognsstoppestederne er
der Trængsel. | Tog følger efter Tog, | og Sporvogn efter Sporvogn, | alle overfyldte med glade Skovgæster. [
Men desuden kører der, | isæ r ud ad S trandvejen, | en næ sten u a fb ru d t Række af blanke A utom ob iler | og
straalende nypudsede Cykler. | Til henpaa E fterm iddag en fæ rdes de m u n tre Byboer j ru n d t om i N ordsjæ llands
naturskønne Egne, | hvor de ny d er Solskinnet og den friske Luft, | F o raarsb lom sterne, Fuglesangen | og den
nyudsprungne Skov. | Men længe før Mørkets F rem b rud | begynder de m est forsigtige a t bryde op, | det gæ lder
om at komm e hjem , | inden T rængselen bliver for stor. j Og T im er igennem gaar nu det samm e travle Tog |
ind
mod
H oved stad en .
| Nu er alle støvede og træ tte, | m ende h ar faaet frisk L u ft
i Lungerne, | H u d en er
blevet hæ rdet af Sol og Blæst, | og S indet er blevet fy ld t m ed In d try k { fra Skov, Sø og S trand . | De h a r
hentet nyt Mod | til den komm ende Uges A rbejde | i den store, støjende By.
(Diktaten læses op i Sammenhæng, inden den dikteres. Af Tegn dikteres kun Punktum.)
Genfortælling.
»
Jutlandia
«
E n k la r V in terd ag var d et store danske M otorskib » Ju tland ia« p aa Vej gennem M iddelhavet. Støt
og roligt gik d et sine ti engelske Mil i T im en, og da de fleste F rag td am p ere k u n gaar otte, passerede det
Dagen igennem Skib efter Skib. H ver Gang en fremm ed D amper saaledes var passeret, lod K ap ta jn e n D ann e
brog gaa til V ejrs, for at m an kund e se, at d et var et dan sk Skib, der h er viste, hvad d et duede til.
H enp aa E fterm idd ag en blev en stor am erikansk D am per saaledes passeret. Men netop som » Ju tlandia«
havde n aaet sit sædvanlige Fo rsp ring , og D annebrog skulde gaa til V ejrs, begyndte en tyk , kvæ lende Røg
at vælte op af begge den store D am pers Skorstene. Den vilde aa b en b a rt ikk e finde sig i saaledes at blive
sejlet forbi af et M otorskib.
Om Bord p aa » Ju tland ia« var foruden B esæ tningen nogle d anske rejsende, der agtede sig til Østen.
De opholdt sig alle p aa Dækket og vogtede n atu rligvis spæ nd t p aa Forfølgeren. Til deres store Æ rg relse
opdagede de, at den efterh aand en v an d t in d p aa dem . H enim od A ften var den saa næ r, a t den sikk ert vilde
sejle forbi dem i N attens Løb. E t P ar af dem gik da til K ap tajn en og bad h am sæ tte Skibets F a rt op, saa
det ikke sku ld e lykkes D amperen at overvinde dem . Men han svarede afvisende: »Vi sejler ikke K ap sejlad s,
det bruger vi ikk e vor Olie til!«
Skuffede og fortrædelige gik de rejsende til Ro. Men tid lig næ ste Morgen var de igen p aa Dækket
for at se, hvor lang t D amperen var komm et forud. Den første, de h er mødte, var K ap ta jn e n . Rolig og sm ilende
kom han im od dem , h ilste Godmorgen og pegede derpaa ud over H avet. Der, langt tilbage, sejlede nu
Regning.