StormenPåKøbenhavn_1658-1660

53 / 219

Som om de skulle besidde og bebo den i 100 år 51
hustruen, der foretog de nødvendige transaktioner. Handlen fandt således
oftested uden om det militære system og var derfor vanskelig at kontrollere
samme grund erhandlen mellem soldaterog bønder sjæl­
dent omtalt ikilderne.62
På Sokkelund herreds ting blev der iårene efterkrigen behandlet en lang
række sager,hvor bønderne søgte atfåerstatningfornogle afde økonomiske
tab,som de havde lidtpå grund afde svenske soldatersrekvisitioner. Nogle af
dissesagervidner indirekte om handlen mellem svenskerne og de lokale.
I september 1660 indstævnede Peder Pedersen fra Vridsløselille Mattis
Nielsen fraVirum for herredstinget, fordi han var blevet opmærksom på, at
Mattis varibesiddelse afen brun vallak, som de svenske soldaterhavde frata­
getham under krigen. Mattis erkendte, atvallakken bar Peders mærke, men
hvis Peder villehave den igen, måtte han både betale forhesten og yde Mat­
tisgodtgørelse for det foder og græs, som hesten havde indtaget, mens den
var hos ham. Mattis havde nemlig ’givet en anden hest for den, så god som
10 rdlr.”.Desuden havde den brune vallakmedført ’storfareog besværing”,
fordi de svenske soldatervillehave den tilen rytter. Sagen endte ialminde­
lighedved, atPeder gav Mattis firerigsdalerog fikden brune vallakigen.63
Det erværd atbemærke, atMattis ikke blevstævnet tilherredstinget, for­
dihan havde handlet med fjenden, men fordi han var ibesiddelse afen hest,
derbar en anden bondes mærke. Mattis kan selvfølgelighave føltsigtvunget
ellertruet tilhandlen, men der er intet, der tyder på, atder blev setskævt til
ham, fordi han havde indladt sigpå denne transaktion.
Den åbne fæstning
Karlstad var ikke hermetisk lukket land. Karlstad var Karl 10. Gustavs resi­
densby iDanmark, og både højtstående svenskere, udenlandske gesandter og
danske rådmænd kunne få adgang og foretræde for kongen.64 Også uden­
landske soldater kunne færdes ilejren. Engelske soldater øjnede eksempelvis
den fidus, atde iKarlstad kunne erhverve fødevarer, som de svenske soldater
havde rekvirerethos de lokale, og sælge dem tilen langt højere pris iKøben­
havn.61'Med tiden greb denne handel o m sigien grad, atder blevholdt mar­
kedsdag iKarlstad fleregange o m ugen, og svenskerne begyndte sågarselvat
køre varerne ind tilKøbenhavns volde for at få del ikagen.66 Samtidig var
Karlstadden svenskehærs hovedkvarter, og hærledelsen havde ihøj grad brug
forefterretningerom begivenheder og forhold ude ilandet. Det var med an­
dre ord umuligt og uønskværdigt atisoleresig.
Isæraføkonomiske årsagervarbehovet forudadrettede forbindelserstort,
og det var da også ihøj grad skattespørgsmålet, der skabte kontakt mellem
soldater og bønder. For begge parter gjaldt det om atoverleve, og det gjorde