48 / 219
46
Maria Kargaard
De menige soldaters levevilkår
Under Anden Karl Gustav-krig udviklede den svenske forsyningssituation
sig til en katastrofe. Det danske landbrug var udpint efter den første krig,
og den voldsomme koncentration aftropper på Sjælland gjorde det umuligt
atopretholde en bæredygtig forsyningsorganisation. Hærledelsen forsøgte at
løse problemet ved atoprette magasiner, hvorfra fødevarerne kunne fordeles
ligeligtmellem de forskellige kvarterer, og ved at øge beskatningen afadels
godserne, men effekten var begrænset. Man forsøgte ikke at tilførefødevarer
fraSverige
/4
De menige soldater var afhængige af skatteinddrivelserne for at få sold
og føde, og derfor blev de særligt hårdt ramt af de forsyningsmæssige pro
blemer. Mens officererne var garanteret en fastindtægt, blev de menige reelt
ikke lønnet franovember 1658/'’Dermed måtte de menige klaresigmed de
naturalier, derkunne inddrives hos lokalbefolkningen. Der forelåfasteaftaler
omkring hvilke skatter, der kunne inddrives hvornår, og også her tilstræbte
ledelsen atfordele byrden ligeligtover hele Sjælland. Men eftersom rekvisiti
onerne skulle imødekomme regimenternes umiddelbare behov, og regimen
terneselvvaransvarligeforatinddrive skatterne, var belastningen klartstørst
inærområdet
/6
Plyndring, brandstiftelse og andre overgreb på lokalbefolk
ningen varstrengtforbudt og kunne straffesmed døden, forhærledelsen øn
skede ikke unødvendige konflikter med de lokale. Det var dog ingen garanti
for,atder ikke skete overgreb
/7
Vi har ingen efterretninger om egentlige epidemiudbrud iKarlstad, men
dødeligheden blandt soldaterne var under alle omstændigheder meget høj.
Som eksempel kan nævnes, at en eskadron fra Dalarna idet første halvår af
1659 svandt ind tilen tredjedelafsinoprindelige størrelse
/8
Skudsår varden
hyppigst forekommende skade, men også forfrysninger var et almindeligt
fænomen
/9
Syge og sårede blev samlet ien separat afdeling iKarlstad, hvor
de blev plejet afsoldaterkoner og oppassere. Der var meget dårlig hygiejne,
og feltskærerne udførte kun primitivkirurgisom fxgrove amputationer samt
fjernelseafkugler og granatstumper etc
.40
Der blev foretaget begravelser fraKarlstad, og der var efteralsandsynlig
hed en fælles kirkegård for soldaterne, men om den lå inden eller uden for
voldene vides ikke. Måske benyttede man kirkegården i Brønshøj. Der er
også eksempler på, atsvenske soldaterblevbegravet inabosognene. Det skete
isærefterstormen på København. De lokalepræster havde tilsyneladende in
gen problemer med, atfjendens soldaterskulleliggesideo m side med sogne
børnene ude på kirkegården
.41