StormenPåKøbenhavn

Som om de skulle besidde og bebo den i 100 år

kunne fåbytte”,og de skregog jamrede såvoldsomt overtabetafderes mænd

efterstormen på København, atKarl 10. Gustav flygtede fralejren

.31

Rang og bolig

Den militære rang havde afgørende betydning forden enkeltes forhold ilej

ren. Mens det var normalt, at officererne levede sammen med deres mænd,

samlede obersterne og hærledelsen sigpå Bellahøj, hvor langt størstedelen af

den permanente bebyggelse ilejrenblevopført. Her havde også Karl 10. Gu

stavsinbolig. De menige soldaterboede typiskisimple telteellergrubehuse,

og rytterne delte ofte hjem med deres heste. De finere huse kunne derimod

være ganske bekvemme. Hjemmene blev indrettet med møbler og inventar,

som blev konfiskeret rundt omkring blandt bønderne og på herregårdene.

Det var heller ikke ualmindeligt, at soldaterne medbragte private ejendele

hjemmefra

Der var også krigsfanger iKarlstad. Fangeudvekslinger fandt sted under

helekrigen, og efterfredsslutningen blev allefangerløsladt. 1København har

man sikkertsladreten del om, hvordan tilværelsenvar ude hos fjenden. An

dersMatthiesen Hjørring føltesigihvert faldkompetent tilatudtale sigom,

hvordan behandlingen afkrigsfanger ide to byer tog sigud: ’Villevores fan

ger have en pot franskvin ude ilejren hos fjenden måtte de give 24 skilling

forden. Da kunne viskaffe fjendens fanger hos os en langt bedre pot vin for

12 skillingivores belejrede by.Villevores fanger ifjendens lejrhave en ringe

pot øl, måtte de for den give seks skilling. Og fjendens fanger hos os kunne

fåen bedre pot øl for to skilling. (...)Vores fanger, som var end fornemme

godtfolk, borgere og andre, måtte nøjes med en bondehytte ellerethul ilej

ren, men deres fanger, som vibekom, og som var noget fornemme, blev ind

lagtifornemme værkhuse

”.33

For Hjørring var hovedformålet at illustrere, hvor eksemplariske køben

havnerne havde været iomgangen med deres krigsfanger, og det kunne han

bl.a. gøre ved at postulere uhørt høje priser iKarlstad. Hans rationale viser

imidlertid, atdetvarmuligt forfangerne atforhandlesigtilbedre

ffere

penge, dvs. højere status, desto bedre forhold. Sådan forholdt det sig også

for de svenske soldater. Boligforholdene, ”en bondehytte eller et hul”,som

Hjørring ringeagtende skriver, har tilsyneladende også modsvaret de menige

soldaters. Ellermåske var de ligefrem bedre. Hjørring nævner ialtfaldingen

telte.