![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0046.jpg)
Som om de skulle besidde og bebo den i 100 år
45
kunne fåbytte”,og de skregog jamrede såvoldsomt overtabetafderes mænd
efterstormen på København, atKarl 10. Gustav flygtede fralejren
.31
Rang og bolig
Den militære rang havde afgørende betydning forden enkeltes forhold ilej
ren. Mens det var normalt, at officererne levede sammen med deres mænd,
samlede obersterne og hærledelsen sigpå Bellahøj, hvor langt størstedelen af
den permanente bebyggelse ilejrenblevopført. Her havde også Karl 10. Gu
stavsinbolig. De menige soldaterboede typiskisimple telteellergrubehuse,
og rytterne delte ofte hjem med deres heste. De finere huse kunne derimod
være ganske bekvemme. Hjemmene blev indrettet med møbler og inventar,
som blev konfiskeret rundt omkring blandt bønderne og på herregårdene.
Det var heller ikke ualmindeligt, at soldaterne medbragte private ejendele
hjemmefra
/2
Der var også krigsfanger iKarlstad. Fangeudvekslinger fandt sted under
helekrigen, og efterfredsslutningen blev allefangerløsladt. 1København har
man sikkertsladreten del om, hvordan tilværelsenvar ude hos fjenden. An
dersMatthiesen Hjørring føltesigihvert faldkompetent tilatudtale sigom,
hvordan behandlingen afkrigsfanger ide to byer tog sigud: ’Villevores fan
ger have en pot franskvin ude ilejren hos fjenden måtte de give 24 skilling
forden. Da kunne viskaffe fjendens fanger hos os en langt bedre pot vin for
12 skillingivores belejrede by.Villevores fanger ifjendens lejrhave en ringe
pot øl, måtte de for den give seks skilling. Og fjendens fanger hos os kunne
fåen bedre pot øl for to skilling. (...)Vores fanger, som var end fornemme
godtfolk, borgere og andre, måtte nøjes med en bondehytte ellerethul ilej
ren, men deres fanger, som vibekom, og som var noget fornemme, blev ind
lagtifornemme værkhuse
”.33
For Hjørring var hovedformålet at illustrere, hvor eksemplariske køben
havnerne havde været iomgangen med deres krigsfanger, og det kunne han
bl.a. gøre ved at postulere uhørt høje priser iKarlstad. Hans rationale viser
imidlertid, atdetvarmuligt forfangerne atforhandlesigtilbedre
kår.Joffere
penge, dvs. højere status, desto bedre forhold. Sådan forholdt det sig også
for de svenske soldater. Boligforholdene, ”en bondehytte eller et hul”,som
Hjørring ringeagtende skriver, har tilsyneladende også modsvaret de menige
soldaters. Ellermåske var de ligefrem bedre. Hjørring nævner ialtfaldingen
telte.