49 / 219
Som om de skulle besidde og bebo den i 100 år
47
Ære, dyd og manddom
Gustav 2. Adolfs krigsartikler, der var blevet indstiftet for at Ӿre, dyd og
manddom må rodfæstes ikrigsfolkets mod og sind”,dikterede frem for alt
sædelighed og lydighed blandt soldaterne. Hvis disse krav ikke blev over
holdt, skulle straffen falde prompte, så tendensen ikke bredte sig
.42
Mindre
forseelserblev idømt pryglstraffe, som enten bleveksekveret afhærens skarp
retterellersom spidsrodsstraf. Grovere forbrydelsersom gudsbespottelse, uly
dighed ellerdesertering blev straffetmed døden. Til det formål blev der rejst
en galge uden for porten på Bellahøj, som også ses afbildet på de her gen
givne kort. Ydermere kunne de officerer, der kendte tilderes underordnedes
forseelser, se frem tilat blive retsforfulgt, især hvis de kunne have forhindret
udåden. Det blev også pålagt præsterne at sikre, at soldaterne førte et godt
kristentlevned
.43
Ikke mindst deserteringerne udgjorde en alvorligtrusselmod moralen og
disciplinen ilejren. Det er vanskeligt at sige, hvor udbredt deserteringerne
var, men undertiden deserterede ganske store grupper soldater. Den 21. de
cember 1659 begav en løjtnantog
22
rytteresigeksempelvis isamlet flokind
tilKøbenhavn
.44
I nogle tilfælde var det lokale bønder, der fungerede som
vejvisere og førte overløberne sikkert ind tilbyen
.45
Samuel von Pufendorf
erkendte modvilligt, at deserteringer fandt sted, men holdt dog på, at langt
de fleste, der rømmede lejren, var
tyske
soldater. Ifølge Pufendorf skyldtes
deserteringerne, at soldaterne var ’udpinte afkulden
”.46
Ibetragtning afde
meniges elendige boligforhold og de hyppigt forekommende forfrysninger
har det utvivlsomt været bevæggrunden fornogle. Frederik 3. fikproduceret
flyveblade, hvor Karl 10. Gustavs soldater blev opfordret tilat slutte sig til
forsvaretafKøbenhavn. Til gengæld blev de lovetfastløn og godt kvarter; to
ting, som de ikke havde iKarlstad
.47
De soldater, der vovede sig ind tilKøbenhavn, udgjorde imidlertid også
etsikkerhedsmæssigt problem. Det var vanskeligt atsikre sigmod spionage,
og efternogle uheldige episoder, hvor overløbere stak afud tilKarlstad igen,
måtte Frederik 3. indskærpe, atalleoverløbne soldaterskulle afhøres og regi
streres.Herefterkunne de tjenepå ligefod med de danske soldater
,48
og man
ge ’blev tro nok”,bemærkede Anders Matthiesen Hjørring efterfølgende
.49
Der varogså danske soldater,der deserteredeog sluttedesigtilfjenden iKarl
stad.Når detskete,blevmisdæderens navn slåetop på galgen påAmagertorv,
og det var herefter forbudt atomgås vedkommende. Hvis han indfandt sigi
byen igen, skulle han udleveres tilmyndighederne. Også iKøbenhavn blev
deserteringstraffetmed døden
.50