368 / 557
SKRALDEMANDEN OG KØBENHAVNS
RENLIGHEDSFORORDNINGER I ÆLDRE
TIDER.
Af CARL C. CHRISTENSEN.
F
or adskillige Aar siden hørte man overalt i Køben
havn i Morgentimerne Lyden af skrattende Skralder,
der med deres umelodiske Klang forkyndte, at nu havde
de forskellige Huses Beboere at indfinde sig med deres
Skarnfjerdinger1) eller Skarnbøtter paa Gaden, hvor
»Skraldevognen« holdt. Bøtterne afleveredes da til Skarn-
agerne o: »Skraldemændene«, som derefter hældte Bøt
ternes Indhold ud i Vognene, medens Vinden samtidig
førte en Del af dette: Klude, Papir, Aske m. m. ud over
Gaderne og over de forbigaaende.
Saa snart man oppe i Husene hørte Skraldens Lyd,
hastede Husmoderen ud til Tjenestepigen, der da ikke
var avanceret til Husassistent, og raabte: »Ane! Skralde
manden er dernede!«
»Jøssesdog!« sagde Ane og skyndte sig ned ad T rap
perne med .Skarnbøtten i sine bare, røde Arme, og hen til
Skraldemanden, hvor adskillige af hendes Kolleger fra de
andre Etager allerede var ankommet.
Det er en saadan Situation, H. C. Andersen h a r skildret
i Eventyret »Hyldemoer«2), hvor han lader den gamle
J) I ældre Tider brugtes Ordet Skarnfjerding, fordi man somSkarn
bøtte benyttede en udrangeret Smørfjerding.
2) H. C. Andersen »Eventyr«, Kbhvn. 1850, Pag. 34. — »Hyldemoer«
fremkom første Gang i »Gæa«, udg. af P. L. Møller, Aargang 1845,
Pag. 207.