370 / 557
358
C arl C. C hristensen
ved Christian den Femtes Forordning af 21. Maj 1680,
altsaa 126 Aar tidligere, men den er vistnok endnu ældre.
Skralden er kommet som et nødvendigt Appendiks til
alle de mange Foranstaltninger, der blev foretaget for at
dæmme op for den Urenlighed, der indtil ind i det 19.
Aarhundrede herskede i Københavns Gader og Gaarde, og
som Myndighederne Gang efter Gang søgte at raade Bod
paa; stadig strandede alt dog paa Københavnernes stæ
dige Vedhængen ved det fra Fædrene nedarvede: Mangel
paa Renlighedssans. Lidet nyttede det, at den ene Fo r
ordning kom efter den anden med Paabud om at holde
Gader og Gaarde rene. Man lod fem være lige og skaffede
sig af med Husrenovationen og døde Husdyr ved at kaste
alt ud paa Gader og Stræder til de Skarndynger, der i
Forvejen laa der, og saa maatte eventuelle Regnskyl be
sørge Resten. Eller ogsaa henlagde man Affaldet etc. ved
Foden af Byens Volde, hvor da Byens Styrelse maatte
lade Rakkeren tage sig af Aadslerne og Vognmændene af
Skarnet.
Intet Under, at Farsoter fandt en rig Jordbund i den
urenlige By, der var som skabt til Arnested for disses
Trivsel. I 1529 hærgede saaledes »Den engelske Sved«
København, hvor 400 Mennesker døde paa en eneste Dag;
i 1583 havde vi Pest, der bortrev 9000 Personer. Men
den allervoldsomste Pest havde vi dog i 1711 — »Den
svage Tid«, som Pestperioden da kaldtes — hvor der i de
egentlige Pestuger fra 21. Juni til 31. Oktober døde ikke
mindre end 20,822 Personer1).
E t godt Begreb om, hvordan de københavnske Gaders
Beskaffenhed var i den første Del af det 18. Aarhun
drede, faar man af Holbergs »Ulysses von Ithacia«2), hvor
Trojaneren paa Chilians Spørgsmaal »Er Gaderne ellers
9 F. V. Mansa »Pesten i Helsingør og København 1710 og 1711«,
Kbhvn. 1854, Pag. 203 og 206.
2
) 2. Akt 2. Scene.