Previous Page  375 / 557 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 375 / 557 Next Page
Page Background

Københavnere af Anno 1680, at de »huer morgen tiilig,

naar det gryer ad dagen« blev vækket af Gadefogedernes

Skraldekoncert, thi vel gik man dengang tidligere i Seng

og stod tidligere op end nu, men det ha r dog vel næppe

været lutter Velsignelser, der er blevet udtalt over Kon­

gens Forordning og navnlig over Skralden.

I samme Lovparagraf bestemtes tillige, at Dagrenova­

tionsvognene skulde for og bag være forsynet med Gavl-

fjælle, hvilket vil sige, at Vognenes For- og Bagside var

femkantede, saaledes at de 2 opadgaaende Sider løb sam­

men i en Spids. Mellem disse to Spidser var anbragt en

vandret Lægte, fra hvilken enten Lærred eller bevægelige

Trælemme hang ned.

Denne Type Dagrenovationsvogne med Gavlfjælle for

og bag er den selvsamme, som den Dag i Dag endnu

hovedsagelig anvendes af Skraldemændene 255 Aar efter

Udstedelsen af Christian den Femtes Renovationslov. Vog­

nen fra 1680 adskiller sig neppe synderligt fra den i 1935.

I 22 Aar stod Loven ved Magt, indtil den afløstes af

Frederik den Fjerdes Forordning af 25. April 17021), og

denne bragte i § 7 den nye Bestemmelse, at der ved

hver Dagrenovationsvogn skulde være »en klokke, paa

det at indbyggerne kand høre dennem, naar de komme,

hvor de da skal lade udi bøtter, balger og truer bære

samme deres feie-skarn lige ud paa karrerne eller vog­

nene og ei legge noget deraf paa gaderne«. Og i § 12 p aa ­

bydes, at »Gadefogderne s k a l ............. tilig om morgen,

naar det dages, gaa langs gaderne og da lade sig høre

med deres træskraller, hvorved alle og enhver, enten

hand boer til eje eller til leje, da uden forskiel skal været

advaret, skarnet selv paa sit iboende huses fortog og sin

andeel af g a d e n .............. at lade sammenfeje«.

Som man ser, var Klokken altsaa atter kommet til Hæ­

der og Værdighed i Forbindelse med Træskralden, og

Skraldemanden og Kbh.s Renlighedsforordninger i ældre Tider 3 6 3

*) »Frederik den Fjerdes Forordninger 1702—1703«, Pag. 94.