379 / 557
Skraldemanden og Kbh.s Renlighedsforordninger i ældre Tider
3 5 7
under »Skralde«, at »deslige Skralder bruges nu af de
saakaldte Skarnagere, som deraf kaldes Skraldemænd«.
I Litteraturen har Skraldemanden yderst sjældent figu
reret, og den eneste, som, mig bekendt, har anvendt ham,
er H.C. Andersen1), der foruden i »Hyldemoer« har skildret
ham i »Lykke-Peer«2). Her lader nemlig Digteren denne
have en Gudfader, der »nu kjørte Skarnvogn, kjørte fra
Dør til Dør, svingede sin Skralle: »snurre-rurre-ud!« og
ud fra alle Huse kom Piger og Koner med deres fyldte
Bøtter og vendte disse paa Vognen; der kom Skrimmel og
Skrammel, Aske og Fejeskarn«.
Ligeledes ha r Digteren skildret ham i Eventyret »Flytte
dagen«3), der udkom i 1866, og her omtales, hvorledes
»Skraldemanden holdt med sin Vogn, der var fyldt, et
Slags Prøvekort paa Kjøbenhavns Gader ved Flyttedags
tid«.
Indtil for 46 Aar siden var det nemlig tilladt paa de
to aarlige Flyttedage at kaste alt muligt gammelt Skram
mel og Bagelse fra Husenes Værelser og Lofter ud paa
Byens Gader, hvor det sammen med det kasserede, mere
eller mindre mugne, Sengehalm dækkede hele Kørebanen,
saa Gaderne var næsten ufremkommelige, indtil Skralde-
mændene Dagen efter Flyttedagene bortkørte de lidet
appetitlige Bunker.
*) Der bortses her fra Slutningsstrofen i J. Krohns bekendte »Pe
ters Jul« (1866):
»Og Skraldemanden efter det kom;
men Børnene syntes ikke derom,
dengang det paa Vognen knejste.
Det var jo rigtignok vissent; men
det var dog, som om en gammel Ven
for sidste Gang fra dem rejste«.
2) H. C. Andersen »Saml. Skrifter«, 2. Udg. 6. Bind, Kbhvn. 1877,
Pag. 47.
3) H. C. Andersen »Saml. Skrifter«, 2. Udg. 15. Bind, Pag. 101.