![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0382.jpg)
HENDRIK KROGKS EFTERFØLGERE.
EN GRUPPE HISTORIEMALERE OMKRING
CHRISTIANSBORG.
Af CHRISTIAN ELLING.
D
a Christiansborgs indvendige Dekoration i 1738 stod
for sin Begyndelse, havde man tiltænkt Hendrik
Krock en Hovedandel i den maleriske Udsmykning. Hans
store historiske Kompositioner i Riddersalen paa Hirscii-
holm laa kun nogle faa Aar tilbage i Tiden, den aldrende
Kunstners Produktionsevne syntes endnu usvækket, og
stadig nød han Christian VI’s fulde Tillid og Beundring.
I Oktober Maaned s. A. blev Hendrik Krock da tilsagt
til et Møde i Slotsbygningskommissionen, der først
ønskede at forhandle med ham om Dekorationen af Lof
tet i den nye Højesteretssal paa Christiansborg, belig
gende i Fløjen ud mod Kunstkammer- og Biblioteksbyg
ningen, det nuværende Rigsarkiv1) . Af Sparsommelig-
hedsgrunde var det Hensigten hertil at benytte Krocks
egen Plafond fra Kapellet i det nedbrudte Københavns
Slot; dette Kæmpelærred, forestillende »Dommedag«,
skulde dog øges i Bredden og Længden og følgelig ud
males med dekorative Tilføjelser. Krock meddelte, at
han nok i Løbet af den tilstundende Vinter kunde blive
færdig med de Arbejder, han havde under Hænder2), og
*) R. A. Partikulærkammeret. Slotsbygningskommissionen (S. B. K.).
Kommissionsprotokol 1738 pag. 267.
2) Disse Arbejder var Kartoner til Gobeliner, jfr. Mario Krohn:
Frankrigs og Danmarks kunstneriske Forbindelse i 18. Aarh. (1922) I,
pag. 20—21; se ogsaa I. M. Thiele: Kunst-Akademiet og Heststatuen
24