HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

366

Carl C. Christensen

Kasser eller Fierdinger paalægges det Verterne daglig at

besørge udbragte til Renovations-Vognene«.

Den sidste Bestemmelse fik dog ikke praktisk Betyd

ning førend ind i vor Tid, thi dengang gik det ikke Tjene

stepigernes Ære for nær at bringe Skarnspanden ned til

»Kørekarlene«, og ved denne Lejlighed havde de da ogsaa

rig Anledning til sammen med deres Medsøstre at debat

tere det altid gængse Spørgsmaal: Madmoder kontra

Tjenestepige. Man mindes jo (fra et senere Tidspunkt)

Hostrups Ane i »Genboerne« med »Karrekluden«, som

hun »hængte om Halsen paa Fatter«.

Skralden var nu blevet det enevældige Varselssignal for

Dagrenovationsmandens Ankomst, og Skralden kom i

Aarenes Løb til at sætte sit Præg paa Københavnernes

Ordforraad. Der opstod nemlig et nyt Udtryk, et nyt Ord

for den Mand, der hver Morgen kom i de københavnske

Gader med sin gavlfjællede Vogn for at afhente dels det

sammenfejede Skarn ved Rendestenene, dels Husaffaldet,

og som meldte sin Ankomst ved Skraldens Lyd.

Hidtil var han blevet kaldet »Skarnageren« og »Køre-

karlen«, eller man havde brugt den meget lange Beteg

nelse »Dagrenovationsmanden«, men nu opstaar der i

Sproget en Nydannelse, som blev afledet af Benævnelsen

paa hans Varselsredskab Skralden, og det nye Ord blev

»Skraldemanden«. Som Følge heraf kaldtes hans Vogn

»Skraldevognen«, og det, han afhentede, blev til »Skral

det«, og Tjenestepigen Anes Skarnfjerding kom til at

hedde »Skraldebøtten«. Hele 4 Ord nydannedes i Sproget,

fik Borgerret i det og fejede de gamle Betegnelser fu ld

stændig bort.

Hvornaar de nye Ord er opstaaet, kan næppe paavises,

men som omtalt Pag. 356 benytter H. C. Andersen Ordet i

1845, da »Hyldemoer« udkom, og i »Videnskabernes Sel

skabs Danske Ordbog«,

. Tome, der er fra 1848, anføres