381 / 557
»Skraldemanden Alfred Doolittle« lyslevende paa Scenen.
Da han holder sin Entré her, betegner Bernard Shaw
ham som »an elderly but vigorous dustman, clad in the
costume of his profession, including a hat with a back
brim covering his neck and shoulders«1).
Skraldemandens Skralde er for længst indrangeret i det
forsvundne København, og de to eneste Eksemplarer, der
mig bekendt endnu eksisterer, findes nu paa en af By
museets Vægge sammen med de gamle Vægtermorgen
stjerner.
Skralden er ganske stilfærdigt, modsat dens Natur, gle
det ud af Gadebilledet, dog ikke afskaffet officielt, thi
Benyttelsen af den er i Virkeligheden aldrig blevet helt
ophævet. Den høres ganske vist ikke mere, men hvis
det skulde vise sig at være nødvendigt, kan den endnu
komme til Anvendelse i enkelte Gader, nemlig i Nyboder
samt i andre Gader, hvor Adgangen til Ejendommenes
Gaardsrum kun kan ske gennem Stueetagernes Køkkener,
eller hvor Gadedørene altid er aflukkede. Der er nemlig
Politipaabud
0111
, at Skarnbøtterne i disse Gader skal stil
les uden for Gadedørene om Morgenen tidlig; skulde dette
Paabud ikke blive overholdt, vil Skralden her atter kunne
træde i Funktion.
Rent bortset fra, at en Del af den moderne Musik,
Jazzmusikken, har ophøjet Træskralden til musikalsk In
strument, benyttet i Orkestrene, kan tilføjes, at Skralden
hver Sommer kan høres paa Tivolis aabne Teater i Pan
tomimen »Pjerrot vanvittig; af Kærlighed«. Her parodie
rer nemlig Pjerrot Fortidens berømte spanske Danserinde
Pepita ved at danse en af hendes Bravourdanse »Ca-
chuca« og i Stedet for de Kastagnetter, hun anvendte
for at markere Dansens Rytme, trakterer han med Fæ r
dighed to veritable Træskralder.
9 Pag. 134. — Pia Dagmarteatret udførtes Skraldemanden af H.
Ahnfeldt-Rønne, der her havde en af sine bedste og mest karakteri
stiske Roller.
Skraldemanden ogjKbh.s Renlighedsforordninger i ældre Tider 3 6 9