478 / 557
466
Skat Arildsen
fattede Udsmykningen af Frue Kirke med særlig Omhu.
Under sit Ophold i Rom paa den store Udenlandsrejse
1818—20 maatte Clausen nøjes med Thorvaldsens Atelier
— Mesteren selv var da paa Besøg i København —, men
han deltog i Hovedstadens pompøse Modtagelse af ham
17/ 9
1838, han var blandt Talerne ved Festen for ham
paa Hotel d ’Angleterre et Par Uger efter (7/io), han stod ved
hans Dødsleje
24/3
1844 og talte over ham i Kunstakade
miets Antiksal faa Dage efter (3%), ligesom han ogsaa
deltog i Overførelsen af hans Kiste fra Frue Kirke til
Graven i Thorvaldsens Musæum
(6/9
1848)1).
Ogsaa til dettes Historie knytter Clausens Navn sig.
Han var saaledes Medlem af Komitéen, der under 10/i
1837 udstedte en offentlig Indbydelse til at yde Bidrag
til Opførelse af T h o r v a l d s e n s Mu s æum; i Pressen
imødegik han Indvendinger, som Indbydelsen fremkaldte.
Om Sommeren samme Aar fik han Sæde dels i Komitéen
til Administration af de indsamlede Bidrag, dels i Fo r
mandsskabet indenfor samme. Han kæmpede forgæves
for, at Musæet kunde komme til at ligge »frit, lyst og
aabent til alle Sider« i Rosenborg-Frugthave og ikke, som
Tilfældet blev, indeklemt og trykket af Christiansborg
Slots Murmasser. Han hilste Musæets Aabning
17/9
1848
som en »højtidelig Mærkedag i Kjøbenhavns Historie«
og fik som en af Thorvaldsens Testamentexecutorer Sæde
i Musæumsbestyrelsen, af hvilken han først udtraadte
1876 og afløstes af sin Universitetskollega, Filologen J. L.
Ussing. Fra første Færd var Clausen en ivrig Forkæmper
for Musæet, og med levende Interesse deltog han i For
handlingerne om dets Bygning, Udstyrelse og Admini
stration2).
*) Opt. 89, 202 flg., 291 flg. —■Fædrel. Forh. 755 tig.
2) Chr. Bruun & L. P. Fenger: Thorvaldsens Musæums Historie. Kbh.
1892, 7, 9, 10 tig., 103, 165, 169. — Fædrel. Forh. 672 flg. — Opt.
193 tig., 396 flg.