483 / 557
Esplanaden
471
(H. Andersen: Køb.s Toldbod. 40); de sidste af disse
Vandhuller, der efterhaanden blev til Moradser, forsvandt
først over et Aarhundrede senere.
C..1700 findes der et mærkeligt Kort (Ingk. hist. Korts.
II. 1. 2), paa hvilket hele Esplanaden og Grønningen til
sammen bestaar af fire meget store Vandhuller, der
strækker sig helt ud til Toldboden og et godt Stykke Syd
for Toldbodvejen, hvorved denne Vejs saa ofte skildrede
Bundløshed bedre forstaas. Mellem Hullerne antydes der
noget i Retning af Veje, og en af de mærkeligste af disse
fører omtrent lige i Syd fra Sjællands Reduit til det, der
formentlig skal være Toldbod vej; paa Midten udvider
den sig i en cirkelrund Plads, hvorpaa der i Fugleper
spektiv ses en Vindmølle, der, hvis Kortet er korrekt,
altsaa skulde have ligget c. 22 Al. foran Reduiten, medens
den Kastellet tilhørende Mølle i Dronningens Have Syd
for Toldbodvej mindst har ligget over 150 Al. fra samme
Punkt.
Naar det 1710 hedder, at Opfyldningen af Terrænet
mellem Toldbodvejen og Kastellet nu er færdig, og at
der kun staar tilbage at jævne Dyngerne (O. Nielsen: Køb.
VI. 331), maa dette tages med alt Forbehold; thi 13 Aar
senere, den 2. November 1723, ha r man endnu sit Besvær
med at faa opfyldt en Plads ved Toldbod vejen, hvilket
vil blive omtalt, hvor Kloakvæsenet kommer paa Tale.
Endnu i 1730 fandtes der uopfyldte Huller (O. Nielsen:
Køb. VI. 350), og i en Følgeskrivelse til en kgl. Resolu
tion til Københavns Magistrat i Anledning af en Forestil
ling fra Kastellets Kommandant, Generalmajor H. H.
Scheel, om et Morads, der har ligget i Grønningen i Ret
ning af Krokodillegade, siges det den 2. September 1733.
at det »foraarsagede stor Stank og var til stor Vanzir«.
(Kast. Kmdtsk.: Kgl. Res. og Kollbr.). Men i 1744 faar
man dog ét indirekte Bevis for, at der endelig er bleven
landfast, eftersom det den 9. Maj s. A. tillades Kastellets