485 / 557
Esplanaden
473
30. November 1821 (Ingk. Ark. Nr. 12) tales der om den
gamle Hæk, der skal erstattes af et Rækværk; desuagtet
rekvireres der i Juni 1821 4500 Hvidtjørne til at plante
bag
Plankeværket, og de plantes i Efteraaret 1822. Den
27. November 1851 foreslaas det at fjerne baade Hækken
og Stakittet, den første, fordi den afgiver »et meget stygt
og uhyggeligt Skue«, det sidste, fordi Plankerne bliver
stjaalet om Natten (Ingk. Ark. Nr. 161). Endelig den
23. Marts 1854 gives der Ordre til, at det hele skal sløj
fes og erstattes af en Række Træer paa hele den 582 Al.
lange Strækning (Kast. Kmdtsk.: Indk. Skr.), altsaa saa-
ledes, som det er endnu.
Gennem et Forhør oplyses det den 23. Februar 1778,
at der paa Esplanadens Grund ha r staaet en »Hvippe-
galge«, nemlig paa Stykket mellem Store Kongensgade
og Grønningen; men den maa allerede da have været
gammel, eftersom det den 4. December Aaret efter hed
der; »Da den ved Toldbodvejen staaende Knægalge, hvor
Desertørernes Navne plejer at anslaas og Eksekutioner af
Kagstrygning og Brændemærke paa Delinkventer af Mili
tær-Etaten afholdes, sidstnævnte Nat er nedblæst«, udbe
der man sig en ny opsat (Køb. Kmdtsk.: Udg. Br.). Dette
sker den 23. Februar 1780 ved Hjælp af Tømrerlavet,
der til Københavns Raadstue gennem sin Oldermand
fremsender en Regning over de derved medgaaede Om
kostninger (Køb. Kmdtsk.: Indk. Sager 1778—94 Udg.
Br. 1780). Den 27. Juni 1789 blev det dog befalet, at
Galgen skulde flyttes til et andet Sted, som Ingeniør
korpset skulde fastsætte, og at Transporten og Opsætnin
gen nu skulde foretages af de uærlige Slaver (Køb.
Kmdtsk.: Skr. fra Gen. Kom. Koil.).
Endelig lægges Grunden til Esplanadens Renaissance
tidligt paa Aaret 1781. Forslaget herom, der fremkom fra
Chefen for Artilleriet, General H. W. Huth, blev modta
get med megen Ros og Paaskønnelse og blev approberet