484 / 557
4 7 2
Victor Krohn
Kommandant, Generalmajor F. H. Walther, at lade sine
Køer græsse her, dog paa den Betingelse, at de var tø j
rede (Kast. Kmdtsk.: Kgl. Res. og Kollbr.).
Som en Rest af de gamle Vandhuller undlod man at
opfylde et smalt Bælte, der laa nærmest Toldbodvejen,
og som saaledes kom til at danne et skarpt Skel langs
denne Vejs nordlige Side mellem Byen og Kastellets
Grund. Dette, der oprindelig havde strakt sig fra Bred
gade til Toldboden, omtales første Gang den 24. Juli
1744, men betegnes kun som en »Grøft«, der skal renses
af Slaverne (Kast. Kmdtsk.: Kgl. Res. og Kollbr.). Om
dette Grænseskel findes der i Tidens Løb flere ret stærkt
modstridende Meddelelser. Saaledes betegnes »Grøften«
den 14. August 1751 som »en bred Grav«, over hvilken
der kun ud for Amaliegade fandtes en Overgang, der
var lukket med en aflaaset Bom; den 28. Januar 1756
hedder det, at Admiralitets- og Generalkommissariatskol
legiet for 7 Dage siden ha r givet Ordre til, at »Vand
løbet« skulde tilkastes (Kast. Kmdtsk.: Kgl. Res. og
Kollbr.); ikke desto mindre anmoder Københavns Magi
strat den 28. April s. A. om, at denne »Rende« maa blive
renset af Hensyn til Afløbet fra Tømmerpladserne paa
»Grønland« (Køb. Kmdtsk.: Kgl. Ordr. og Skr.). I 1758
kan man ikke tro andet, end at det er bleven kastet til,
eftersom der d. A. opsættes et Rækværk, der blev lavet
af noget Tømmer, der under en Storm i 1756 var bleven
skyllet op paa Langelinie ved Islands Batteri; Aaret efter
males det rødt »som alt Træværket i Kastellet« (Ingk.
Ark. Nr. 2). I Aaret 1800 har Tidens Tand gjort det saa
brøstfældigt, at det maa sammenbindes med Reb, og den
26. August ønskes det istandsat (Ingk. Ark. Nr. 270), hvil
ket dog først sker i 1808 (Ingk. Ark. Nr. 11). Man bli
ver derfor lidt forundret, naar Kommandantskabet atter
i 1818 og 1820 klager over Stanken fra det stillestaaende
Vand i »Grøften«, der trænger stærkt til Oprensning. Den