88 / 557
Helligaands Kirke og Kloster
77
L in jer lige til F irkan ten s Nordøsthjørne, men at Øst
fløjens G aardmur næppe h a r naaet videre end til Læn
gernes ind re H jørne. Om til Gengæld Nordfløjens Gaard
m u r h a r fo rtsa t sig til F irkan ten s østre F lugtlinje, lykke
des det ikke at afgøre, dels af Hensyn til Træerne, men
dels ogsaa af en anden Grund. I den nordligste Ende af
Østfløjens Klostergang (Fig. 3 B) var nemlig Forholdene
ændrede ved en senere Nedgravning mellem det ydre og
det ind re Fundam en t, og i »Gangen« mellem Kampeste
nene laa, saa dybt som i Kote 1,50, et Tømm erkryds af
F y rretræ , c. 22 X 22 cm. svært, med ikke fornaglede T a p
hu ller næ r Enderne. Det lodrette Tømmer, som h a r staaet
i disse Taphuller, er forlængst forsvundet, men paa Vest
og Sydsiden fandtes der Rester af Egeplanker, som maa-
ske h a r sluttet til det. At Tømm eret ikke kan være ældre
end Renæssancetiden, er sikkert nok, og da det p aa en eller
anden Maade m aa have tjen t som Underbygning for et
Kar eller for en »Maskine«, er det utvivlsom t et Minde
fra den Tid, da Christian 4 indrettede Klosterkomplexet
som »Børnehus«, hvori der blev drevet mange industrielle
Virksomheder.
E t andet Minde om denne Periode er sikkert et h ø jt
liggende F und am en t m idt i den nysnævnte Snitgrøft øst
fo r Nordfløjens Midtaxe (Fig. 3 E ). Oversiden, om tr. i
Kote 4, viste en p lan Mørtelflade, lagt over et Lag Mur
stensskæ rver og begrænset af en Kant af røde Mursten i
en saare uregelmæssig Rundkreds, der dog i Vest er b rud t
a f et ret dybtgaaende G ran itfundam en t af smaa Kampe
sten. Øst fo r Murstenskredsen, hvis Tvæ rm aal i N—S er
1,90 m., synes der ogsaa at have staaet en Mur, omend
meget lettere end den vestre og næsten uden Fundam en t,
og i Sydøst var der Rester af to Munkestensgulve, det
øvre liggende lidt højere end Mørtelfladen. Snarest m aa
disse M urstumper fo rk lares som Underbygning til en Ovn.
Regelmæssigere, sværere og dybere liggende end dette