92 / 557
Helligaands Kirke og Kloster
81
Nordfløjen have strak t sig længere mod Vest, eller sn a
rere n iaa der have staaet en ældre og lavere Vestlænge, der
er bleven gennemgribende om skabt, dengang Helligaands-
hushallen, Klosterets Sygesal, med de slanke Granitpiller
og de smukke Hvælv h a r faaet sin endelige Form .
Det vilde være ubesindigt at tillægge en 1676 nedsk re
ven Gætning om, at K ristiern 1 byggede just Vestfløjen,
nogen videre Tiltro; dens Ordlyd skyldes rimeligvis blot
den Omstændighed, at de and re K losterfløje nogle Aar
tidligere var jævnede med Jorden. Men der er unægtelig
stor Sandsynlighed for, at »Helligaandshusets« afgørende
Ombygning er iværksat, da K ristiern 1 fik den gamle
Helligaandsstiftelse hævet til et Klosters Rang; dets Stil-
fo rm er stemmer med de skrevne Kilders Antydning. E r
dette rigtigt, m aa de Rester af æ ldre Bygninger, som spo
res i Helligaandskapellets Mure, være Levninger af Klo
sterets Forgænger, og den ovenfor frem satte Form odning
om den forsvundne Nordfløjs Æ lde vinder derved større
Sandsynlighed. Det er ogsaa muligt, at Kirkens treskibede
Vestparti, der jo er æ ldre end Kapellet, kan stamme fra
den gam le Stiftelses Tid. Men sikkert er det ikke, og
lige saa lidt kan det siges, hvo r hu rtig t Korets Fo rlæ n
gelse og Østfløjens Anlæggelse er fulgt efter Klosterets
Oprettelse. Vi m aa nøjes med at fastslaa, at Fu ldendel
sen af det firfløjede Anlæg, Idealtypen fo r et m iddelalder
ligt Kloster, sikkert nok h a r været en Følge af Hellig-
aandsstifteisens Forfremm else til Klosterværdighed.
Selv langt bedre bevarede Bygværker fra 1400’erne og
Begyndelsen af 1500’erne kan ikke tidsfæstes p aa Aar-
tier, og at de sm aa Prøveundersøgelser og de spredte
G ravninger kun fo rm a a r at kaste Søgelys over P rob le
merne, fo ru n d re r ikke den, der veed, hvor vanskeligt det
er at udrede Bygningshistorien selv i de fuldstændigste
m iddelalderlige Klosterkomplexer. Helligaandsklosteret i
Aalborg, Sortebrødreklosteret i Ribe og Karm eliterkloste