![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0093.jpg)
82
Charles Christensen og Chr. Axel Jensen
ret i Helsingør h a r alle givet Nutidens A rk itek tu rfo rskere
h aa rd e Nødder at knække. Overalt er Helheden stykket
sammen af Sm aapartier, overalt h a r m an bygget, n a a r
m an havde Penge, og n aa r de sm aa Teglovne havde
leveret tilstrækkeligt m ange Sten, overalt h a r m an flikket
paa gamle Bygninger og æ nd ret Byggeprogram , n a a r m an
efter S tandsn inger i Arbejdet tog fa t igen.
Undersøgelserne stadfæ ster, at denne Begel fo r Middel
alderens Kirke- og Klosterbyggeri ogsaa i fu ld t Maal gæl
der den københavnske Helligaandsstiftelse, og ved at
henlede Opmæ rksomheden p aa Detailspørgsm aalene kan
de fo rhaaben tlig bidrage til, at de senere optages til fo r
nyet Behandling, og at Lejligheden til at supplere Iag t
tagelserne ikke forsømmes ved frem tidige A rbejder baade
i selve Bygningerne og paa K lostertom ten.
Fig. 5. Fragment af Gravsten, fundet i Helligaandskirken.
Indskriftens første Ord er »Sesqui mille«, halvanden Gange Tusind,,
o: 1500. Efter Minuskelbogstavernes Form at dømme er Stenen hugget
o. 1520—30.