— 84 -
sag, at man ikke blandede sig i et andet Lands indre Anliggender.
En Henvendelse derom knnde blive taget særdeles unaadigt op.
»Ja, ja,« svarede Moses Melchior, »saa har jeg jo ikke mere
at sige. Jeg vil blot haabe, naar Deres Majestæt paa næste Fre
dag læser Morgenaviserne om saa og saa mange ulykkelige Jø
ders Drab, at Deres Samvittighed lader Dem have Ro.«
Inden Moses Melchior havde naaet Døren for at gaa, udbrød
Kongen: »Jeg skal skrive og gøre alt hvad jeg kan!«
»Og nu gjorde jeg vistnok noget,« fortsatte Moses Melchior,
som i høj Grad stred imod al Hofetikette, men jeg var bevæget
over det Indblik, jeg fik i Kong Frederiks gode Hjerte, og jeg
sagde til ham: »Min Tak er saa ringe en Ting at give Deres
Majestæt, men vil De modtage en gammel Mands Velsignelse,
saa meddeler jeg den af mit inderste Hjerte.«
Og saa velsignede jeg ham. —
Kongen skrev og vi hørte aldrig noget til Pogromet!
De gamle Øjne lyste ved Fortællingen. Kong Frederik har
heller ikke kunnet værge sig mod dette sjælfulde Blik.