Previous Page  89 / 127 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 89 / 127 Next Page
Page Background

- 82 —

og fattede stor Interesse for Befolkningen derovre. Han har se­

nere paa den smukkeste Maade ladet denne Interesse raade og

har haft en væsentlig Andel i Bestræbelserne for at bringe Øerne

op til fornyet Velstand.

Medlem af Grosserersocietetets Komité var Moses Melchior

fra 1885 til 1904, af Sø- og Handelsretten fra 1888 til 1905, af

Borgerrepræsentationen 1869—84. Af Forretningsforetagender, i

hvis Bestyrelse han tog Del, kan nævnes Det store nordiske

Telegrafselskab, 4de Søforsikringsselskab og Plantageselskabet

»Dansk Vestindien«. Af velgørende Selskaber, i hvis Ledelse han

tog Del, maa nævnes Præmieselskabet for den mosaiske Ungdom,

Sygeplejeselskabet for det mosaiske Trossamfund, Centralkomi­

téen, Fængselshjælpen, Arbejdernes Byggeforening, Hjemmet for

arbejdsføre blinde Kvinder, Kjøbenhavns Understøttelsesforening

m. fl. Men der tindes neppe det velgørende Selskab af mere fast

eller mere forbigaaende Karakter, den Indsamling, kort sagt,

neppe noget godt Formaal, hvortil der samledes Penge, hvor ikke

Moses Melchior var mellem Giverne — og hvad mere var, Moses

Melchior var af de glade Givere, ja næsten taknemmelig for at

faa Anledning til at være med.

Denne smukke, filantropiske og samfundsnyttige Virksomhed

— der end ikke altid holdt sig til direkte danske Anliggender,

men ogsaa i høj Grad kom f. Eks. nødlidende Jøder i alle Lande

tilgode — havde i Aarenes Løb lagt en sjelden Anseelse over

Navnet Moses Melchior, som dets Indehaver aldrig havde ønsket

prydet med Titel eller Orden. Jævn i sin Færd gik denne gode,

danske Borger, der indenfor sin egen Nation var en Adelsmand,

lige saa sikker paa sig selv og paa sin gode Sag til Kongen som

til den ringeste Borger, og begge Steder lukkede hans blotte

Navn op for denne Mand, der aldrig havde noget at bede om for

sig selv, men kun for andre. Og med Ære og Deltagelse fra

alle Lag af Befolkningen vil man stede ham til Jorden, og man

vil længe mindes Navnet Moses Melchior.