36 / 100
OM K R IN G TH EA TRET PAA KONGETORVET
31
med dets dybe bageste Part til »Perspektiver« er karakteristisk for Barokkens
fordringsfulde Illusionstheater. Som Type betragtet kan vort Projekt formodes
at være direkte afledet af det Skema, som den italienske Theateringeniør Fabricio
Motta publicerede 1676 i en meget udbredt og anset Traktat om moderne Kome
diehuses Arkitektur.
Vi fulgte altsaa helt godt med heroppe i Danmark. Projektets Ophavsmand
kendes ikke med Vished. Det er dog nærliggende at tænke paa Generalbyg
mester Lambert von Haven, der under sit langvarige Ophold i Rom 1670 »holt
den fornembste Mester . . . udi Perspectiviske, Optiske og Theatraliske Sager
at informere mig, gav om Maaneden 4 Scudi, er udi 14 Maaneder - 56 Scudi«.
Da von Haven netop var 14 Maaneder i Rom, har han altsaa uafbrudt været
Elev af en Theaterarkitekt. Det er troligt nok, at Motta’s Værk senere er kom
met under hans Hænder og har fundet professionel Paaskønnelse.
Hvorom alting er - det første Kgl. Theater paa Kongens Nytorv blev altsaa
ikke realiseret, maaske fordi Enkedronning Sofie Amalie i 1680’erne byggede
et Operahus (brændt 1689) ved sin Villa Sofie Amalienborg. Naturligvis er
det ogsaa tænkeligt, at Theatret paa Torvet var projekteret som Erstatning for
det nedbrændte. Imidlertid - den opfyldte Grund tilfaldt Bremerholm.
Da Frederik IV var kommet paa Tronen i 1699, begyndte en frodig Theater-
periode i København. Kongen var personlig bjergtagen af alt Komedievæsen,
af Maskerader, Regattaer, Hofballetter, alskens Optog og Karusseler. Og han
kendte Europas Forlystelsesverden saare godt fra sine Rejser til Frankrig og
Italien (1692-93, 1709).
Kong Frederik har arbejdet med mindst fire Hof- og Statstheatre. Hertil
kommer endnu et Par Scener i hans Regeringstid, hvoraf den ene er Periodens
store Smykke: Holbergs Theater i Lille Grønnegade.
Lad os kortelig gennemgaa »de kongelige Theatre« fra Frederik IV’s Tid.
Det maa være kort, thi vi ved ret lidt om dem. De repræsenterer fire forskellige
Typer. Paa Københavns Slot indrettedes ca. 1710, efter Kongens sidste Italiens-
færd, et nyt Salstheater med en Tilskuerplads af moderne Klokkeform og i
tre Etager. Denne »Salon« stod i direkte Forbindelse med en Festsal. Endvidere
lod Kongen arrangere et Friluftstheater i Frederiksberg Have, ved Grænsen ind
til nuværende Zoologisk Have - et af disse fine Stykker Arkitektur, der helt
er gjort i stramme Former afJordværk, Ramper, Grønsvær og klippede Hække.
Det blev noget ændret i 1722. Dernæst planlagde Kongen Opførelsen af et
stort offentligt Theater paa Kongens Nytorv. Og netop paa den under Chri
stian V opfyldte Grund. Thi en Indskrifttavle i Eigtveds Komediehus af 1748
udsagde, at Frederik IV »for 40 Aar siden« - altsaa i 1708 - havde bestemt den
nu staaende Bygnings Areal til at bære et Theater. Hvilken Plan ikke blev rea
liseret. Endelig opførtes 1701 ff. det endnu existerende Operahus i Bredgade