40 / 100
OM K R IN G THEATRET PAA KONGETORVET
35
scenes Vækst som et lokalt Fænomen, Theatret som rodfæstet paa det noksom
bekendte Hjørne - og det er jo ogsaa et Synspunkt ja saa er Virksomheden
i Lille Grønnegade kun for en Episode at regne, et Mellemspil. Thi ganske vist
lemper nævnte Stræde sig op mod Kongens Nytorv, men Komediehusets Be
liggenhed var alligevel parenthetisk.
1727 maatte Montaigu’s Theater lukke med Holbergs Stykke »Den danske
Komedies Ligbegængelse«. 1728 brændte en stor Part af København, 1730 blev
A6CD*.
./.vi«-
Plan af »Tjærepladsen«
174 7
. Nederst ses Tjærehuset (Lille Gæthus). (Rigsarkivet).
Christian VI Konge. En mørk Periode oprandt for Theatrets Kunst. Lyset og
Livsglæden brød atter frem, da Frederik V i 1746 opsteg paa Tronen. Denne
vennesæle Fyrste og muntre Sjæl var Skuespillet gunstigt stemt. Ikke længe
efter hans Regeringstiltrædelse ymtede man om i indviede Kredse, at nu vilde
Hovedstaden igen faa danske Komedier at se.
Det skete ogsaa - og mere til. I Aarene 1747-48 fik København ikke mindre
end 6 nye Theatre, af hvilke et (i Nørregade) var bestemt for franske Komedier,
et andet (paa Charlottenborg) helliget den italienske Opera. Vigtigst var rigtig
nok den danske Skueplads, først midlertidigt til Huse tre forskellige Steder
efter hinanden, til sidst bosat i Eigtveds Bygning.
Holbergs Scene blev genfødt under den aldrende Digters Øjne og under
hans personlige Medvirkning. Carl August Thielo opnaaede den 30. December
1746 et Privilegium, han dannede en Trup af unge, nu danske Skuespillere, der
kunde videreføre Traditionen fra Capions og Montaigu s Theatre —men hvor