KomediehusetKongensNytorv

CH RISTIAN ELLING

spillerne en Overgang ud til von Qvoten den yngres Theater i Store Kongens

gade (hvor nu Ejendommen Nr. 75-77 er beliggende).

Omsider kunde da de danske Aktører iværksætte deres Byggeplaner paa

Kongens Nytorv. Det er lidet troligt, at de straks henvendte sig til Hofbyg

mester Niels Eigtved for at overdrage ham at løse Opgaven. Komedianterne

var fattige, Eigtved fornem. Rimeligvis har Selskabet først fremskaffet et Pro

jekt fra en mindre exclusiv Bygmester, Udkast til en simpel og let overkommelig

Bygning. Man var ingenlunde forvænt. Antagelig kan en saadan tidlig Tegning

eftervises. Vi mener, at den ligger i Nationalmuseets Arkiv. Som Gengivelsen

Side 37 viser, har den en ret slaaende Overensstemmelse i Proportioner og

Maal med Eigtveds Hus. En Haandværksmester er nok ansvarlig for Tegningen.

Var denne tilforladelige Bygning i Bindingsværk blevet opført, havde den givet

baade Skuespillere og Publikum rigtig gode Vilkaar, en antagelig Scene og

rummelig Tilskuerplads. Mange navnkundige Skuespilhuse ude i Europa stod

ikke Maal med de danske Komedianters paatænkte Bygning. Men unægtelig

savnede denne alle Ynder, baade ude og inde. Logegallerierne i »Salonen« hen

leder smerteligt Tanken paa et Hønsehus, Bygningens upudsede Langmure,

med Bindingsværkets Bjælker og Skraastivere synlige, mindede mest af alt om

et Pakhus ved Kanalen. Kun den skalmurede korte Front ud mod Torvet er

tækkelig og gør svage Tilløb til at figurere som Façade paa en offentlig Byg

ning. Det projekterede Komediehus viser baade tilbage mod Grønnegade-The-

atret - skønt væsentlig større end dette - og er en direkte Forløber for Eigtveds

Theater. Man bemærker, at den paatænkte Bygning ved sin Beliggenhed paa

Grunden korresponderer med Udkastet fra ca. 1690, med Lille Gæthus alias

Tjærehuset, med det i 1748 byggede Theater - og med det nuværende.

Imidlertid - vor ukendte Bygmesters Tegninger blev fundet for ringe, Byg

ningen kunde umuligt zire Kongetorvet. Man sporer et Indgreb fra oven. Hof

bygmester Eigtved traadte i Funktion. Hans Udkast blev approberet den 7. Juni

1748, og den

18. December

samme Aar kunde det nye Theaterhus indvies.

Det Theater, hvis 200-Aars Jubilæum fejres i disse Dage, finder Omtale fra

specielt dramaturgisk Side andetsteds i dette Skrift. Der vil man fmde Kunsten

og Livet bag dets Mure aftegnet. En indgaaende arkitekturhistorisk Analyse

af Eigtveds Værk skal nu ikke gives paa disse Blade, ejheller en Redegørelse for

Bygningshistorien, alene Pladshensyn forbyder sligt. Det er os kun om at gøre

sluttelig at fremhæve to Ting. For det første, at Komediehuset af 1748 var et

Mesterværk af Bygningskunst, af Stilkunst. Eigtveds mageløse Evne til at kom

ponere en Façade igennem til Bunds, samstemme Part med Helhed og modellere

Fladerne i et fint og knapt Relief, fremtræder her i lykkelig Modenhed. Den

store Arkitekts Lisenestil opnaar ogsaa her sit fulde Gennembrud; Palæerne paa

Amalienborg repræsenterer næste Stadium. Eigtveds Theater var et ædelt Hus.