37 / 100
32
CH R ISTIAN ELLING
(Østre Landsrets Bygning), det mest imponerende Theater i Enevældens Dan
mark. Mere end det: et Monument af europæisk Rang. Omkring 1700 var
saa godt som alle Europas største Operatheatre meget uanselige udadtil. Nogle
var indbyggede i en Slotsfløj og traadte slet ikke selvstændigt frem (f. Eks.
Teatro Farnese i Parma, Verdens største paa den Tid, ogsaa Eloftheatrene i
Mantova og Modena), andre udgjorde blot en Længe af et Slot (som i Torino).
I Venezia og Rom var de store Theatre pakkede ind paa skæve Grunde i snævre
Gyder og savnede saavel Krop som Ansigt. Det anseligste Theater i Paris,
la
Salle des Machines
i Tuilerierne, var ogsaa kun en Part af Slottet, uden Sær-
existens. Men Frederik IV’s Hovedstad besad altsaa et Operahus af internationalt
Format, et enestaaende tidligt Eksempel paa Theatret som frit lagt arkitektonisk
Monument, et Mindesmærke for Kongens lidenskabelige Theaterkultus. Arki
tekten var antagelig W. Fr. von Platen. I det Indre var Logegallerier, baarne
af Træsøjler. Bygningen rummede ogsaa Sale for Assembléer og Hazardspil
(Redoute). Dette prægtige Festhus midt i Stadens fashionable Kvarter og ikke
langt fra Kongens Nytorv, omgivet af Paladser og Haver, fungerede kun kort.
Det blev allerede 1717 ombygget til og 1720 taget i Brug som Kadetakademi.
Netop ved den Tid, da vort store Operahus lukkedes for stedse, begyndte
det københavnske Theatervæsen at gaa ind i en ny Fase - mere borgerlig, men
uendelig mere frugtbar for den dramatiske Kunst i vort Fædreland. Vi forlader
da det aristokratiske Amalienborg, Slotsholmens Residens og det lille fyrstelige
Havetheater paa Frederiksberg Bakke - ingen af Theatrene paa disse Steder
havde Livskraft - for at vende tilbage til Kongens Nytorv, den Plads, som
Christian V havde ladet opfylde. Dette Areal blev - til denne Dag - et Fatum
i vort Theaters ydre Historie.
Søetaten havde, som sagt, lagt Beslag paa det. I Slutningen af 1690’erne
besluttede Admiralitetet at udvide det store Gæthus og anvende Grunden hertil.
Det blev en Hjørnebebyggelse, idet man valgte at lægge en lav Bindingsværks
længe mod Torvet og et stort grundmuret Hus (Lille Gæthus) med Langsiden
mod Holmens Kanal. Selv dette ret beskedne Byggeri gav Anledning til forud-
gaaende æstetiske Overvejelser; det paagældende Hjørne var jo en udsat Post,
et saarbart Led i Kongetorvet som kunstnerisk Helhed. Særlig Placeringen af
Lille Gæthus var et Problem. Skulde dets Langside være parallel med Bielkes
Palæ (svarende til »Magasin du Nord«), eller skulde den ligge i Forlængelse af
Kanalens Linie? Man valgte det første Alternativ, Forholdet til Palæet blev af
gørende. Saaledes opstod den regulære søndre Del af Kongens Nytorv. Op
rindelig var den smallere end nu, Dahlerups Theater blev rykket længere ind
mod Charlottenborg; det blev ogsaa drejet saa meget, at Pladsens rektangulære
Figur er gaaet tabt. Dens rumlige Virkning er dog stadig afhængig af Projektet
fra 1698.