NyhavnNyhavn

Olie-Valde eller Nyhavns Bedstefar kaldte vi ham, og der var noget

galt med Dagen, hvis ikke hans bredbringede Sømandsskikkelse fra

Tid til anden formørkede Kældernedgangene til de smaa, lystige Kip

per, og hans lange Skipperstøvler knirkede over sandstrøede Gulv

brædder, hvor der var Piger og Øller og smaa Sorte og Slav i Klaver-

strengene og Tjim i Janitsjaren.

Med sit kridhvide Haar og sit store, furede, vejrbidte Ansigt med

de godlidende, blaa Drengeøjne lignede han grangivelig en af Krøyers

og Anchers Modeller fra Skagen i Firserne eller Halvfemserne. Men

denne djærve Skipper var ogsaa i Slægt med Holger Drachmanns

stoute Vestkystfiskere . . .

en vejrbidt Ulk, hvis Haar

er kæmmet som af Stormens Kam og graat som Bølgens Vand:

han nynner paa en Visestump . ..

I Virkeligheden var han ogsaa noget af en Nyhavns Lars Kruse,

for han har mere end een Gang ved sin Snarraadighed og sin kraftige

Fysik frelst et Menneskeliv i Renden. Han var aldrig bange for at

vove Pelsen, hvor det gjaldt, og tog gerne selv en Dukkert med, om

det kneb, for i det vaade Element var han hjemmevant.

Olie-Valde blev sendt til Søs, endnu før han var konfirmeret, og

nogle Aar sejlede han paa de store Ruter. Siden pjaskede han husvant

i' vore Farvande som Stenfisker i sin egen Skude; han gik ud og

tog Tjansen overalt, hvor der var Sten, man gerne vilde have fisket

op. Men hans Liv var omskifteligt som Stemningen en Aften mod

Lukketid i Gap Horn og som Vejret i Havnen en Dag i April. En

Tid var han Natvægter i Nyhavn, og fra den Periode stammede Til

navnet Valdemar Natvægter, der dog aldrig blev saa populært som

det senere Olie-Valde eller slet og ret Nyhavns Bedstefar.

Valde lavede sin egen lille Forretning med at sælge Olie til Skibene,

som laa her. De var alle sammen glade for at faa Besøg af Bedstefar,

naar han om Formiddagen sindigt kom rullende paa sin berømte blaa

Cykle med Sidevogn og falbød sin Olie til bedste Dagspris, for der

fulgte altid en lun Passiar med, og hvad den gamle Filur ikke vidste

om de sidste Slagsmaal og de nye Piger og det seneste Politihalløj,

det var ikke værd at vide i Nyhavn. Han var Havnens lille, levende

Avis, og han afleverede sine Nyheder med et saftigt Lune, som fik

adskillige Kaffepunser til at glide ned.

En Overgang havde han ogsaa ernæret sig som Nyhavnspianist, og