NYHAVN S BEDSTEFAR
Nu er det nogle Aar, siden han lukkede Øjnene, den gamle, men
Sagnet om ham lever endnu, og selvfølgelig gaar han igen, naar Maane-
skinnet ved Midnatstid svøber Nyhavn i spøgelsesagtigt Skær, og
Udsmiderne har gjort deres Pligt og sat de sidste Kæferter paa Gaden.
Der er mere end een af Nyhavnspigerne, der har set ham dukke op
over Broen ved Toldbodgade fra Gammelholm paa sin gamle, blaa
Cykle med Sømandskasketten paa Snur over de hvide Haar og sindigt
køre gennem Havnen for at inspicere, om alt stod vel til, og om Livet
gik sin vante Gang paa Gadehjørnerne i Lygteskær og i de mørke
Kælderhalse, hvor mangen en gæv Gæst har sovet Rusen ud, til Nat-
patrouillen kom og purrede op.