NyhavnNyhavn

72 / 99

a tem po ft i Jl f
tal - te om dem Vol - den ntndt, raed
2. Ven - ner sa’e, med Føj - e, at den
3. dra-ger jeg til Sla - ve-fog-dens
4. greb han Sla - ve - pi - sken: A - ne,
5. Fo - ged strøgGe - vin - sten, u - bøn ■
6. gik han fluks og hæng-te sig alt
7. dø - de snartaf Skræk for alt, hvad
8. end - nu sker det og - saa, at en
Føj - e al den Stund, at der
Møl - ler var lidt varm, for de
Kæl - der, hvor man si’er, at der
følg mig u - den Kny, nu skal
hør - lig, men fi-del, me-dens
i sin hvi - de Koft, kun en
hun ved Mid-nat saa, der var
Sø-mand slaar A - larm, hvis dert
a tem po f jggllp . f-iL.—pL_.{la
/ I I
$
of - te var lidt Melpaahendes Skulders fi-ne Rund. 2.Hver-
stø-vedof-te Mel af de-res eg-ne KonersBarm. 3. Paa
al-tidstaar en Mel-skyfra de fasteHavnensPi’er. 4. I
vi to sammenbanke Me-let ud af „Duske-ly!“ 5. Den-
Møl-ren skylledHatsen for det sidste hvi-de Mel. 6. Ung
Mel-sky saas i Maa-ne-stri-ben paadetskumleLoft. 7.Han
o - retMel paahendesKind,da hun i Ki-sten laa. 8. To
rej-ser sig en Sky af Mel fra
mm f e
p o c o r it . a tem po
P f
i
Hav-ne -pi-gensBarm.
___________
- ¿ - 3 g i ^
p o co r it . /-\
6 8