67 / 99
Saa gik Mølleren sin Vej, og ingen saa ham mere i Live. Næste
Morgen fandt Ane ham oppe paa sit Loft, da hun skulde gaa i Gang
med Rullen. Han havde hængt sig lige over den, og det skal have set
fælt uhyggeligt ud med hans stirrende Øjne og den tykke blaa Tunge,
som stak ud af Munden paa ham. Ane løb skrigende ned og fortalte
Værten derom. Saa blev Mølleren skaaret ned, ført bort og begravet.
Men hans Ord til de to gik paa en uhyggelig Maade i Opfyldelse.
Thi allerede et Par Nætter derefter begyndte det i Midnatstimen at
rumstere paa det frygteligste oppe paa Loftet, og det blev ved, lige til
Ane selv gik derop og satte sig. Saa blev der pludselig mærkeligt
stille. Men lige med det samme, naar hun fjernede sig, begyndte det
uhyggelige Spektakel igen, og det var ikke til at være i hele Huset,
saa længe det stod paa. Snart viste det sig, at der kun var Ro paa
Loftet, sa
4
længe Ane opholdt sig deroppe, og den stakkels Pige
maatte nu tage Tørnen hver Nat.
— Det skal Du ikke gøre gratis, Ane, sagde Værten. Du skal
komme til at bo her husfrit. De 16 Rigsdaler, som Du ellers skulde
betale, skænker jeg Digi
Og da han var en Mand med Orden i Sagerne, saa fik han denne
Bestemmelse tinglæst, og den gælder den Dag i Dag. Alle senere Ejere
af Nr. 15 i Nyhavn maa engang om Aaret i Henhold til Skødet betale
16 Rigsdaler — nu 32 Kroner — til Overformynderiet paa Kontoen:
»Til gamle Ane«. Hvis man ikke tror paa det, saa kan man selv gaa
ned hos Frøken West, den nuværende Ejer af Huset, en værdig Arv
tagerske af Traditionen efter gamle »Mutter«, afdøde Fru Ottesen,
og faa Skødet at se!
Men Mølleren har aabenbart ikke fundet Fred i sin Grav endnu.
For enhver, som har prøvet at tilbringe Midnatstimen oppe paa Loftet,
kommer stadigvæk underlig bleg ned derfra den følgende Morgen og
taler ikke gerne om det, som er foregaaet deroppe, og engang imellem
rumsterer det saa kraftigt paa Loftet, at man kan høre de mærkelige
Lyde helt ovre i »Duskely«, det lille, lave Baghus i Nr. 15’s Gaard.
Er der stadig nogen, som tvivler paa Historien om Spøgeriet paa
Møllerens Loft, saa kan de jo bare prøve en Aften at gaa ned i Café
West og se, om gamle August er oplagt til at fortælle, mens den
kønne, mørkøjede, sønderjydske Serveringsjomfru Henny, kaldet
»Jeppe«, skænker i Glassene, for da kan de faa alt at vide, hvad der
staar skrevet om Mølleren og Ane og Slavedriveren fra Hollandsk
Indien og den gyldne Elefant over Indgangsdøren — og meget mere til.
63