65 / 99
Men hvilken Mand har ikke taget fejl af et flagrende Pigesind.
og alt for sent opdaget, hvor svært det er at binde en Skønjomfru
til sig i evig Troskab, saa længe den gyldne Ring paa Fingeren
mangler tilligemed Kirkens Velsignelse? Ogsaa for 200 Aar siden
var København en By, som virkede dragende paa unge, ubefæstede
Pigesjæle, og en skønne Dag stak Ane af fra Møllen for ogsaa at
komme ind og opleve lidt Liv og Gammen i den Hovedstad, hvortil
Mølleren aldrig havde taget hende med. Hun sagde selv, at hun
trængte til at faa Kornstøvet luftet ud af Lungerne, og at Møllerens
ømme Følelser overfor hende efterhaanden havde tynget hende om
Halsen som en rigtig Møllesten. Ane vidste godt selv, at hun var en
køn og frisk Pige. Hun stolede paa, at hun skulde nok gøre sin Lykke
derinde i den fremmede By, til hvis Taarne og Tinder hun saa ofte
længselsfuldt havde spejdet, naar hun sad alene tilbage paa Møllen de
Dage, hvor hendes Ven var kørt derind.
Saadan gik det til, at skøn Ane ogsaa en Dag dukkede op i Nyhavn
efter at have forladt Mølleren, og Mandfolkene hernede kissemissede
med hende, for enhver kunde se, at hun var en dejlig Pige, men det
var nu især een, som kastede sit Blik paa Ane, og det var netop den
Mand, som havde bygget det gamle Hus med Elefanten. Der gik sære
Sagn om denne Person, for ingen kendte rigtig til hans Fortid, og
Familie havde han ikke noget af, som kunde fortælle, hvem han egent
lig var, og hvor han kom fra, og hvor han havde tjent sine mange
Penge. Der var nu en Skipper, som en Dag kom til Havnen, og som
studsede, da han saa, hvem der havde bygget Hus og slaaet sig til
Ro dernede, og hvad Skipperen fortalte bagefter, det gik som en Løbe
ild fra Hus til Hus i Nyhavn. Manden i Nr. 15 havde nok sine Grunde
til ikke at tale alt for højt om sin Fortid og den Maade, hvorpaa han
havde grundlagt sin Formue ude i det fremmede. Snart vidste alle, at
han havde tilbragt mange Aar ude i Hollandsk Indien, hvor han havde
været Planter og Slavedriver, og han havde vist ikke lidt af saa for
færdelige Samvittighedsskrupler med Hensyn til de Metoder, hvorved
han kunde samle sig Guld paa Kistebunden. Der laa endnu et eget
brutalt Drag om hans svulmende Mund med det kraftige, sorte Over
skæg, og foruden den gyldne Elefant havde han hjembragt mange
andre mærkelige Ting og Sager fra det fjerne Østen. De faa Menne
sker, som havde besøgt ham i hans private Gemakker i Nr. 15, havde
ikke kunnet faa Øjnene fra et Par store, tykke Slavepiske af Flod
hesteskind, som hang paa Væggen ved Siden af den udstoppede
Kvælerslange.
61