er dø-sigt
luk - ket,
2. Al -tid gaax han u - den
Ve - ste,
3.
De for-staar hans Ga - nes Tør - ke,
4. Men en gam - mel Ny-havns - Pi - ge
5. hvor han for di - ver - se Smaa - ting
Mun- den haan-ligt ned - ad
Trøj - en er af
Holmens
sø - ger til „Be - tjen-tenV)
drømmer sig
i Him-me -
gav de vær- ste Schuf-ter
6. Men til - slut han selv blev straf - fet:
P r y g - le - lo
-
ven
blev af -
1. truk - ket,
sur
af al - skens Ma - ske - pi.
2.
bed -ste,
stri - bet
som en Fan - ges Dragt.
3. Mør - ke
for
at
spæ - de Tør-sten op.
4. ri - ge, naar hun hø - rer Me-sters Bas.
5. Rot - ting
og slog til medKlem og Fynd.
6. skaf - fet!
nu var Me - ster u - den Job.
*) „Betjenten“ = Café Royal, Ved Stranden. Mellem Venner kaldet „Laurits Betjent“ efter den
fortræffelige Vært, der i sin Ungdom var Betjent i Holmensgade. Pryglemesteren nyder sit vel
tjente Otium hos „Laurits Betjent“ der ogsaa er et Samlingssted for den dionysiske Del af
den indre By’s Bohemeliv.
57