186 / 251
jo omfattende - og er iøvrigt helt up to date. Det ligger omtrent ved Ting
stedet . . .
Men for stadig at gaa ud fra mit personlige Centrum, Valby Bakke og
hele det gamle Villakvarter, der i Løbet af 7o’erne og 8o’eme var bygget paa
Bjerregaardens Jorde, saa kan jeg berette, at der lige ved Siden af vort Hus
bølgede en Kornmark, og gennem den snoede den saakaldte „Markvej“ sig
forbi den gamle Bondegaard, der nedbrændte en Juninat i 1912, og videre
førte den langs Bagsiden af Søndermarksvejs Villahaver ned til „Volden“ , det
mærkelige Navn paa Jernbaneudgravningen, som havde ligget ubenyttet for
Jernbanetrafik i mange Aar, men netop da jeg var Barn var ved at blive
udvidet, for at give Plads for den projekterede nye Jernbanelinje til Roskilde,
der skulde udgaa fra den ligeledes projekterede nye Hovedbanegaard.
Gaarden, „Skovbogaard“ , var en ældgammel Bondegaard, straatækt, hvid
kalket, vind og skæv. De fleste Jorde var forlængst solgt fra, blandt andet til
den Grund, hvorpaa Jesuskirken blev opført. Men Jens Christensen, der
ejede den sammen med to ugifte Søstre, vilde ikke godvilligt vige for den
nye Tid. Han var Bonde, havde alle Dage levet som Bonde og vilde dø som
Bonde, og stædigt dyrkede han de faa Tønder Land, han havde tilbage. Blot
Synd, at han og hans Søstre ikke fik Lov til, som de ønskede, at ende deres
Dage der. En Ildebrand jog dem bort, og Skovbogaards Allé blev anlagt;
men allerede dengang havde Jesuskirken i adskilligeAar i ensomMajestæt
ligget mellem grønne Marker og Vænger bag den.
Jeg husker ikke, at den blev bygget, men jeg husker, da den blev indviet.
Brygger Carl Jacobsen havde skænket Valby, der allerede paa den Tid ganske
smaat var begyndt at vokse ud af sin idylliske Landsbytilværelse, denne monu
mentale Kirkebygning, og nu skulde Kongen, gamle Christian IX, ud at
overvære Indvielsen. Jeg stod meget lille og meget benovet og ventede paa,
at Kongens Karet skulde komme kørende, og blev unægtelig —som alle andre
Børn — ikke saa lidt skuffet over, at han ikke kom iGuldkaret og havde
Krone paa Hovedet og Æble og Scepter i Haanden.
Ikke langt fra Kirken laa Møllen. Dér, hvor den laa og rakte sine fire Vin
ger mod Himlen, ligger nu Mølle Allé, men jeg kan godt huske den, som
146