![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0189.jpg)
afsted for at prøve paa at kalde den forulykkede tillive. Til hans Ros skal det
siges, at det ofte lykkedes ham —forbavsende ofte. Men han sled ogsaa Dag
og Nat som en Galejslave, og derfor døde han som en udslidt Olding kun
63 Aar gammel.
Naa, strengt taget kommer dette vel ikke min Historie om Valby, Hvid
ovre og Rødovre ved —og dog? Det fortæller maaske alligevel et og andet om
den Udvikling, der har fundet Sted derude i Løbet af de sidste 40—50 Aar,
og for en Fuldstændigheds Skyld —jeg mener det siger mere end en Række
tørre, statistiske Tal —kan det tilføjes, at da Far døde i 1922, delte fem —
siger og skriver fem! —Læger den Praksis, som han gennem 38 Aar havde
oparbejdet derude, eller som rettere sagt var groet op om ham i Løbet af de
Aar, de tre smaa Landsbyer havde udviklet sig til store, moderne Storstads
forstæder.
I 1896 kom den første Sporvogn til Valby. En Hestesporvogn —naturlig
vis —men den blev —i Modsætning til Byens andre smaa Hestesporvogne,
den toetages fra Frederiksberg Runddel til Trianglen undtagen —trukket af
to
Heste. Valby Bakke, den stejle, gamle Valby Bakke, skulde jo overvindes.
Og det kunde kun ske ved Hjælp af to Hestekræfter. Endestationen var dér,
hvor Søndre Fasanvej og Toftegaards Allé nu munder ud i Valby-Langgade.
Stort længere gik Byen jo ikke, der laa kun nogle Smaahuse, nogle Slagter-
gaarde og Hønsekræmmergaarde samt Kroen ved Tingstedet, før Langgade
fortabte sig i det aabne Bondeland med spredte Gaarde og enkelte Gartnerier.
Forresten var Hønsekræmmergaardene typiske for det gamle Valby. Jeg
selv mindes tydeligt en af dem —vist en af de sidst eksisterende. Den laa paa
det Sted, hvor Valby-Langgade Nr. 49 nu ligger paa Hjørnet af Toftegaards
Allé med Apotheket i Stuen. I den gamle, straatækte Gaard vrimlede det med
Fjerkræ. Haner galede, Høns kaglede, Ænder og Gæs snadrede, og Kyllin
ger, Ællinger og Gæslinger fo’r pippende omkring. Hændte det en Morgen,
at man var kommet meget tidligt op, kunde man se Hønsekræmmerne drage
til Torvs - det var paa GI. Torv, det foregik - for at sælge deres Fjerkræ,
dels levende i Hønsenetsbure, dels slagtede i Bundter —og saa naturligvis
Æg i store Torvekurve . . .
10*
149