195 / 251
af de Flokke Bryggeriarbejdere i blaa Bluser, der paa tunge Træsko passerede
vort Hus paa Vej hjem efter endt Arbejdsdag. Ikke mindst husker jeg Ko
nerne og Pigerne, der arbejdede paa Aftapningsanstalten „Alliance“ —om
der er en Afdeling af Carlsberg Bryggerierne, der kaldes saadan i Dag, ved
jeg ikke, men det var der altsaa dengang —disse Kvinder var iført Sjaler og
Hovedtørklæder, der efter gammel Valbykoneskik var anbragt paa et Slags
Stativ, saa de ikke formede sig efter Hovedet, men nærmest var en Slags
Kyser eller Hætter. Hver af dem bar paa en „Sifon“ , en af disse nu aldrig
mere sete Sodavandsflasker, som de havde Ret til at tage med sig hjem .. .
Den lille Hestesporvogns Dage i Valby var hurtigt talt. Allerede i 1902
begyndte man at rejse Master og trække elektriske Ledninger, og ikke længe
efter kørte den første af de nu nævnte fem elektriske Sporvejslinjer op over
Valby Bakke og fik Endestation dér, hvor den gamle Sporvognsremise endnu
ligger.
Vi fik ogsaa københavnsk Vandværksvand og Gas og noget senere —saa
vidt jeg husker omkring 1906—08 —elektrisk Lys.
For slet ikke at tale om Telefonen.
Den kom faktisk tidligt, vist omtrent samtidig med Hestesporvognen, det
var med andre Ord midt i 9o’erne, at Valby Central blev oprettet med et
Abonnentantal paa ca. 50.
Før den Tid havde der —aldeles bogstaveligt i Miles Omkreds —kun be
fundet sig et eneste af disse Vidunderapparater i Valby. Den hang —en stor,
klodset Trækasse —i et af Gartnerierne paa Valby-Langgade. Dengang var
det en meget omstændelig Historie at komme i Forbindelse med en anden
Telefon „inde i Byen“ . Jeg mindes tydeligt den første Telefonsamtale, jeg
har overværet. Jeg var ikke mere end 3 Aar og vandrede med min Mor ned til
omtalte Gartneri, hvor jeg har et tydeligt Indtryk af, at der blev ringet frem
og tilbage en tre—fire Gange mellem Mor og Centralen, før denne endelig
kunde melde Linjen klar, det tog en forfærdelig Tid. Og da Forbindelsen
langt om længe var etableret, maatte Mor raabe og skrige ind i Telefonen for
at gøre sig noget Haab om at blive forstaaet af den, der var i „den anden
Ende af Traaden“ .
155