Previous Page  202 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 202 / 251 Next Page
Page Background

bevægelse, og Strandboulevardens høje Huse er slettet ud, Udsigten til Øre­

sund er fri. Fiskerne gaar i Strandkanten med opsmøgede Benklæder og stry­

ger Rejer med korte, brede Net. Ladvogne, tæt pakkede med Nybo’rsfolk

kører ad Strandpromenaden til de fattiges Dyrehave, der ligger nede ved

Kalkbrænderiet. Ude i Sundet ligger Barkskibe med slappe Sejl og venter

paa gunstig Vind.

Og vi aflægger Besøg i den dejlige melchiorske Have, hvor H. C. Andersen

har plantet Markens og Skovens enkle Blomster mellem Rosen- og Liljebede.

Vi sidder med den melchiorske Familiekreds i Dagligstuen paa „Rolighed“

og lytter til Æventyrdigteren, der læser op af „Den grimme Ælling“ . Vi kig­

ger indenfor i det lille Altanværelse, hvor den gamle Digter ligger paa sit

sidste Sygeleje og drømmer om sit Livs store Sejre og smaa Nederlag. Var

det kun smaa Nederlag? Bagateller? Nej, det skar dybt i hans Forfængelighed,

naar Københavnerne hviskede om vores berømte udenlandske Urangutan, det

sved ham Saar i Sjælen, at Folk talte om den store Digter, der var et lille

Menneske, en Mand, men intet Mandfolk. Solen skinner paa hans indfaldne

Ansigt. Se, nu smiler han i Søvne: han er i Barndomshjemmet i Odense, han

sidder under Stikkelsbærbusken i Gaarden og digter sig bort fra Virkelig­

heden .. . Se, nu skærer han en frygtelig Grunasse: det er den meislingske

Madamme, der frister ham med Punch og sine egne tvivlsomme Ynder!

Med Maleren P. C. Skovgaards Børn Joakim, Niels og Suzette vandrer vi

en Junidag fra Rosenvænget ind paa snørklede Stier i Classens vildtvoksende

Have. Vi baner os Vej gennem filtret Buskads og staar pludselig ved Bredden

af en Sø, hvor Kastanie- og Bøgetræer hælder deres Grene ned mod Vand­

spejlet. Paa en

0

ude i Søen ligger Aggersborgs straatækte Sommervilla som

et drømmende Torneroseslot midt i en fortryllet Skov. Et Torneroseslot!

Javel, men skam ellers levende nok! Villaen vrimler med gamle Tanter.

Tante Ane, Tante Lise, Tante Mine, Tante Gine: Tante et, to, tre, fire: søde

gamle Damer med Smil og Ringlelokker og knitrende Brystsukkerposer i de

rummelige Kjolelommer. Om Sommeren opholder Skovgaardsbørnene sig

mere paa Aggersborg end i Hjemmet i Rosenvænget. De spiller Kroket med

Tanterne paa Plænen. De sejler i Søen. De sidder i Kikkertværelset oppe

l

6

<*