Previous Page  205 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 205 / 251 Next Page
Page Background

rigtigt! Tilvenstre Danckerts lille rødtagede Gartnerhus. Her i Midten Vand­

posten med Afviserstenen, og . . . —Hør, ved De hvad, min Gode, afbryder

den anden, —jeg tror sandt for Dyden ikke, at Maleren havde faaet Lygte­

pælen dér med paa Bil’det. Næ saagu om han havde, husker jeg ret! Og de

to Gamle kigger bestyrtet paa hinanden og ryster forarget paa Hovedet. —

Tænke sig nu, stryge Lygtepælen saadan ganske uden videre! Hvilken Fræk­

hed! Det er dog harmeligt med disse Kaanstnere, ligefrem svindle Godtfolk

op i Øjnene . . . !

Saa, nu kører en Linje 15 gennem Østerbrogade, Fantasiens Filmsstrimmel

rives brutalt i Stykker. En Lastbil gungrer over Asfalten, Cykleklokker kimer.

Virkelighedens Trafikstøj knaldes i Ørene, dobbelt mærkbart efter den blide

Flugt tilbage i Tiden. —Herregud, stod her ikke for et Øjeblik siden to ældre

Gubber med graa Nankinshatte og ternede Pantalons? —Nej, min Herre,

vrisser Cyklesmeden, der har opslaaet sit Friluftsværksted ved Dæmningen,

—det maa bestemt være Varmen. Ku5De forresten ikke ta’e og flytte Fus-

seme, De staar og jokker paa mit Værktøj!

Inde paa Holmens Kirkegaard er der Fred. Gamle Folk pusler om smaa

Mindehaver med Rive og Vandkande, de sætter nye Planter ned og luger

Ukrudt op, pudser Marmortavlens

Hvil i Fred

og

Vi ses igen

over med en

medbragt Klud. Solsorten smutter under Tax- og Buxbomhækken fra Grav

til Grav. En graastribet Kat sidder under en Grædepil og slikker Poter. I

Hovedalléens høje Popler toner det sagte som dæmpet Orgelmusik.

Vandring mellem Grave, indhegnet af Smedejernsgitre, kranset af Cc-

mentblokke, hegnet af Marmorpiller med tunge Lænker imellem. Der synker

en Natursten i Bregnernes Mylder. Hér knejser en Søjle mellem røde Buskct-

roser. Du østerbroske Bagermester, fulgt til Graven en Efteraarsdag, medens

Voldene skærmede København som en lun Rede, hvem satte den glødende

Pelargonie, som i Dag lyser foran dit hvide Mindekors? Og hvorfor har man

glemt den syttenaarige Inger Lise, som endnu i Maj i Fjor stod lys og smilende

paa Morgensporvognen ind til Byen? Vedbendranker slynger sig om Hciberg

11* K