Previous Page  209 / 251 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 209 / 251 Next Page
Page Background

Vi staar paa Trianglen, paa Sporvognshellen ligeoverfor den lille tempel­

lignende Trafikmestervagt og ser paa Vrimlen af Cyklister og Bilister, der er

standset op for rødt Lys ved Nordre Frihavnsgadehjørnet. Det er en Sommer-

lørdageftermiddag, Strømmen af cyklende og bilende Københavnere er paa

Vej ud til Kystens Badestrande.

Se den lave, elegante nikkel- og lakblinkende Gesandtskabsvogn med en

gnistrende sorthaaret chilensisk Legationsraad foran Rattet; ved hans Side

en platinblond Dejlighed; paa Bagsædet, med fornem Rejsning, en rødbrun

irsk Setter!. . . Se de unge Østerbrofruer i smaa vævre Sportsvogne . . . Week-

end-Ægtemændene, der skal op og nyde Lørdag—Søndagen hos Kone og

Børn i Aalsgaarde og Hornbæk . . . de unge Cyklepiger i meget shorte shorts

og i enkle vide Kjoler, der blæser op for de lange brune Ben; Badetøjet har

de stukket ned i Kurven foran Styret eller rullet sammen paa Bagagebæreren;

de støtter med den ene Fod paa Asfalten, den anden paa Pedalen, medens

Trafiken gaar paa tværs mellem Nordre Frihavnsgade og Blegdamsvejen;

Ventetiden udfylder de med at skæve til Triangelteatrets Filmsplakater eller

douche Ansigtet over med en kølende Pudderkvast! . . . Et enkelt Hestekøre­

tøj ses i Vrimlen, en Tuborgvogn med skramlende Ølkasser, Hestene har

muntert farvede Hatte paa Hovedet for ikke at faa Solstik!. . . Urtekræmmer­

drengen fra Store Kongensgade skal paa Skovtur med Firmaets rødlakerede

Ladcykle! . . . Et ungt Par er paa Tandem med mægtig Oppakning, byblege

men med ferieglade Øjne, forude ligger fjorten Dage, som helt er deres egne,

om nogle Timer skyller de Støvet og Hverdagen af sig i Stranden ved Kron­

borg Havbad!

Nu skifter Lyset fra rødt til gult og grønt . . . Cykleklokkerne kimer, Bil­

hornene brummer . . . Politibetjenten staar inde paa Fortovet under Skyggen

af en nedrullet Markise og kigger langt efter de bortdragende Københavnere,

kigger langt efter Tuborgvognen: hvem der i det mindste havde en iskold

Pilsner!

Vi tager med paa Tur ud ad Stranden til, vi kender Vejen, har kørt den

utallige Gange; Ruten har Minder, ikke alene vore egne, ogsaa vore For­

ældres, Bedsteforældres, Oldeforældres, engang begyndte jo Strandvejen alle­

169