209 / 251
Vi staar paa Trianglen, paa Sporvognshellen ligeoverfor den lille tempel
lignende Trafikmestervagt og ser paa Vrimlen af Cyklister og Bilister, der er
standset op for rødt Lys ved Nordre Frihavnsgadehjørnet. Det er en Sommer-
lørdageftermiddag, Strømmen af cyklende og bilende Københavnere er paa
Vej ud til Kystens Badestrande.
Se den lave, elegante nikkel- og lakblinkende Gesandtskabsvogn med en
gnistrende sorthaaret chilensisk Legationsraad foran Rattet; ved hans Side
en platinblond Dejlighed; paa Bagsædet, med fornem Rejsning, en rødbrun
irsk Setter!. . . Se de unge Østerbrofruer i smaa vævre Sportsvogne . . . Week-
end-Ægtemændene, der skal op og nyde Lørdag—Søndagen hos Kone og
Børn i Aalsgaarde og Hornbæk . . . de unge Cyklepiger i meget shorte shorts
og i enkle vide Kjoler, der blæser op for de lange brune Ben; Badetøjet har
de stukket ned i Kurven foran Styret eller rullet sammen paa Bagagebæreren;
de støtter med den ene Fod paa Asfalten, den anden paa Pedalen, medens
Trafiken gaar paa tværs mellem Nordre Frihavnsgade og Blegdamsvejen;
Ventetiden udfylder de med at skæve til Triangelteatrets Filmsplakater eller
douche Ansigtet over med en kølende Pudderkvast! . . . Et enkelt Hestekøre
tøj ses i Vrimlen, en Tuborgvogn med skramlende Ølkasser, Hestene har
muntert farvede Hatte paa Hovedet for ikke at faa Solstik!. . . Urtekræmmer
drengen fra Store Kongensgade skal paa Skovtur med Firmaets rødlakerede
Ladcykle! . . . Et ungt Par er paa Tandem med mægtig Oppakning, byblege
men med ferieglade Øjne, forude ligger fjorten Dage, som helt er deres egne,
om nogle Timer skyller de Støvet og Hverdagen af sig i Stranden ved Kron
borg Havbad!
Nu skifter Lyset fra rødt til gult og grønt . . . Cykleklokkerne kimer, Bil
hornene brummer . . . Politibetjenten staar inde paa Fortovet under Skyggen
af en nedrullet Markise og kigger langt efter de bortdragende Københavnere,
kigger langt efter Tuborgvognen: hvem der i det mindste havde en iskold
Pilsner!
Vi tager med paa Tur ud ad Stranden til, vi kender Vejen, har kørt den
utallige Gange; Ruten har Minder, ikke alene vore egne, ogsaa vore For
ældres, Bedsteforældres, Oldeforældres, engang begyndte jo Strandvejen alle
169