nazistiske Eksekutionsplads, staar som et værdigt Minde over dem, som satte
Livet ind, for at vi andre kunde leve videre!
Og vi er naaet til Hellerup, til Skellet mellem By og Land. Ved Vejens
Drejning efter Tuborgbryggerierne nikker vi genkendende til Tuborgflasken,
det var den, man som Dreng kunde komme op i for 10 Øre og nyde Udsigten
over Sundet og Oplandet, det var ogsaa her, man gjorde Holdt paa Familie
skovturen for at styrke sig i Tuborgpavillonen: Damerne ved en Kop Kaffe
med Flødeboller, Herrerne med et Krus
01
, Børnene fik en gul Sodavand, og
hvis man var artig, en rød Ballon, som blev fastgjort i lang Snor i Kadet
blusen, at den ikke skulde gaa til Vejrs og Skovturen blive ødelagt med Graad
og Tænders Gnidsel.
Lad Weekendstrømmen fare videre nordpaa, alle gode Ønsker faar de med
paa Vejen, vi drejer ned ad Strandparksvej til Hellerup Havn. Vi møder
unge Statistinder, der kommer fra Optagelse paa Palladium, smaa Filmshaab,
Stjerner i Svøb, endnu med Okker paa Kindbenene og tung Mascara i Øjen-
vipperne, med Vilje ikke afsminkede, man skal da kunne se, hvor de kommer
fra ! Vi spadserer gennem Strandparken mellem kanelduftende Phlox i flam
mende Farver og kommer ud paa Havnen, hvor Sejlerne er i Færd med at
rigge til. Vinden er jo sønden, altsaa lige tilpas til en Tur nordpaa! Paa
„Simone“ er en ung Mand ved at kaste los, en sød ung Pige i brun Sweater
sidder ved Roret, vi gætter paa, at ogsaa hun hedder Simone. Baaden er
slank og mahognifarvet, Pigen slank og gyldenblond. Der er mange Lyst
sejlere i Hellerup Havn, mange slanke Kuttere med Pigenavne, og om lidt
vil de fleste af dem staa for spændte Sejl op gennem Sundet, maaske til Skovs
hoved, maaske til Helsingør. Men vi vil sætte os ud paa Molen og lytte til
Bølgeskvulpet mod Stenene under Bolværket, lytte til Harmonikamusikken
ovre fra Kajakklubben. Og naar Sejlerne glider ud af Havnen, vil vi følge
deres hvide Flugt over det solglitrende Øresund.
173