214 / 251
den store Kæde, hvor Eftermandens Forhjul kun er meget faa Centimeter fra
hendes Baghjul, og Bevægelsesmarginen altsaa meget beskeden —dette
Opbrudsbillede — enten det nu er fra Hjemmet ind til Arbejde, eller fra
Kontor og Fabrik hjem — er næppe at træffe noget andet Sted i Verdens
store Byer. De kan se det overalt i København, ud ad Vesterbro og Østerbro
og Amager, men ingen Steder er det saa karakteristisk, saa humørfyldt, saa
klassebetonet som det, der viser sig for Dem ud ad Nørrebrogade hver Søgne
dag Aaret rundt.
Jeg tror egentlig ikke, det skyldes, at de Mennesker, der bor i denne Bydel,
er mere klassebestemt, mere ens, end dem, der bor paa Vesterbro og Amager.
Efterhaanden som Byen er vokset til og har faaet store nye Kvarterer uden
om de gamle, er Befolkningen blandet op, saaledes at man ikke kan tale om
noget særligt Arbejderkvarter o. s. v. —det ses i hvert Fald ikke paa Cykel
strømmen, hvor Kontorchefen kører Side om Side med Chaufføren og Kon
torpigen —og hvorfor skulde han ikke ogsaa det! Men for Nørrebros Befolk
ning er der dog nok en Undtagelse, som maaske ikke viser sig saa tydeligt
mere, men som man ikke kunde undgaa at lægge Mærke til for tyve—tredve
Aar siden —en Forskel, der har sin Rod langt tilbage i Tiden, og som man
ikke netop kan rose Bystyret for.
Dette skal ikke være nogen historisk Oversigt over Nørrebros Tilblivelse
og Udvikling, men selv i Betragtningen af Nørrebro i Dag kan man ikke und
gaa den Sammenhæng, alt jo har med Tiden. Ogsaa Nørrebro har sin Hi
storie, tilmed byplan-befolkningsmæssigt set en meget interessant, man kan
maaske tilføje afskrækkende Historie, men den er ofte skrevet, og det er ikke
Opgaven her at gentage den.
København var —naar man ser paa Byens Historie —længe om at blive
en Storby, endda usædvanligt længe i Forhold til dens kolossale Betydning
ned gennem Aarhundrederne for hele Skandinavien; dens hastige Vækst er
jo næppe halvtreds Aar gammel? Maaske skal vi dog tilbage til Tresserne for
at ramme det Tidsrum, hvor det begyndte at tage Fart, hvor Grundlaget blev
lagt; mange af de Virksomheder, der har betinget Byens hastige Vækst, blev
grundlagt i Firserne og naaede først rigtigt frem omkring Aarhundredskiftet
174