paa Byen; saa følger de tætbebyggede Kvarterer mellem Søerne og Assistens
Kirkegaard til den ene Side, og Ravnsborggade-Kvarteret, som det kaldes,
paa den anden Side, med lignende snævre og labyrintiske Gader; over for
Kirkegaarden er de mere linierette, men lige snævre, ud til Tagensvej. Saa
giver Jagtvejen en Følelse af Storstilethed, der dog ikke fortsætter, vi skal
helt ud paa den anden Side Stefanskirke, før der kommer mere Luft mellem
Husrækkerne, i Ægirsgade f. Eks.; paa den anden Side Slangerupbanen findes
ogsaa trange Gader, men alligevel faar Bydelen herude Karakter af en For
stad. Det gamle Lygtekvarter, der i min Barndom var det yderste Tule, hvor
Hæderligheden saa at sige hørte op, har faaet Revanche.
Men foruden at være et Bosted for Befolkningen, er Nørrebro den Bydel,
hvor en lang Række store Fabrikvirksomheder findes. Den første Fabrik blev
anlagt af Frederik den Sjettes Generaladjudant v. Romeling og Divisions
adjudant, Kaptajn v. Scholten, der i Fællesskab købte det før omtalte Blaa-
gaard, dels til Udstykning, dels anlagde de en Broncefabrik. Det var lige efter
Englandskrigen, omkring 1814, og Tiden var ublid for nye Virksomheder.
Fabriken kunde da heller ikke svare sig, og først i 1828 anlagde Isenkræmmer
M. Anker Heegaard et Jærnstøberi og en Maskinfabrik paa Blaagaards Jor
der og skabte dermed en stor og levedygtig Virksomhed, vel det første egent
lige Fabrikanlæg paa Nørrebro. Siden er mange fulgt efter —store nye Kvar
terer er opfyldt af industrielle Virksomheder.
Den Arbejderbefolkning, der er knyttet til disse Virksomheder, fandt vel,
efterhaanden som de blev til, blivende Sted i de Kvarterer, der nogenlunde
samtidigt voksede op, Kapelvej-Kvarteret, Smaagaderne mellem Nørrebro-
gade og Tagensvej og længere udefter paa den anden Side Jagtvejen; men
Bydelen blev ogsaa Hjemsted for mange kommunale Tjenestemænd, og den
har ogsaa sine „finere“ Kvarterer, langs Gothersgade og Farimagsgade, ad
Frederiksborggade frem til Søerne —ja helt ud til Griffenfeldtsgade. I Kvar
teret langs Jagtvejen, mellem denne og det gamle Godsbaneterræn, trives et
solidt Smaaborgerliv med rolige yderst traditionsbundne Former. løvrigt har
de sidste tredve-fyrre Aar jo slettet de fleste større Forskelle i Byens store
Befolkning.
176