210 / 251
rede her ved Trianglen, Guldalderdigteme besang den aarlige Skovtur, der
foregik i gule og grønne Hyrevogne: Rullende hen ad de støvede Landeveje!
. . . Saa langsomt i Sandet vi drages afsted! Fouragekurven, fyldt til Usand
synlighed med Mad og Drikke, stod under Agestolen sammen med The-
maskinen og de sammenrullede Bomuldspetere — for alle Tilfældes Skyld!
Ens Far og Farfar husker Kapervognene, der havde Holdeplads paa Tri
anglen og kaprede Kunder til Strandvejsturen, de husker ogsaa Dampspor
vognen, hvor Røgen fra Skorstenen i Blæsevejr slog ned i Vognen til Passa
gererne. Ad Strandvejen hjulede de til Slukefter og Charlottenlund paa
Væltepetere med høje Forhjul, kørte Familieskovtur med Landauer og
Charabanc. Selv husker vi de aabne Hestedrosker med Strandvejsfruer, der
sad halvt skjult under lilla og blegrøde Solparasoller, ja vi har da selv kørt
til Skovs i Charabanc: Søndagsturen, der gik til Constantia og Over Stalden,
med første Holdeplads ved Tuborgpavillonen. Senere, som Skoledreng, kørte
man paa blankpudset B. S. A.-Cykle til Hellerup og Maagen Badeanstalt.
Er det ikke, ligesom Trafiken tager til i Fart her paa Østerbrogade efter
Trianglen: Bort fra Byen! Afsted! Afsted! Vi faar dog Tid til at genopfriske
Minder, der er knyttet til Idrætsparken og Stadion: Svenskelandskampene
med Hylekor og bragende Klapsalver . . . elegante Tennismatcher paa B.
93’s
Bane inde bag Sankt Jakobs Kirken . . . Vinterdage, hvor man drev paa
Ryggen i Svømmehallens Klorvand og drømte sig tilbage til Kattegattets
Bølger en Sommerdag i Nekseløbugten!
Vi passerer Husarkasernen, Clara Rafaels Hus . . . Clara Rafael! Det var
jo her, man gik til Dans hos Carlsen i Kælderen; man husker pludselig sig
selv i Matrostøj, hvide Sokker og skinnende Laksko. Posen med Danseskoene
i Haanden. Drengeforelsket i den buttede og fregnede Helene med Slange
krøllerne og Musetænderne . . .
Man husker ogsaa, at man som halvvoksen Dreng ofte mødte den gamle
Aandshøvding Georg Brandes, der gik sine Smaature her i Kvarteret, naar
ikke Aarebetændelsen tvang ham til Sengs i Hjemmet paa Strandboulevarden.
Ved Vibenshus begynder vor Tids Strandvej, og ved Svanemøllen føler vi
først for Alvor, at vi er ude af Byen. Nede bag Svanevængets og Solvængets
170