208 / 251
seringsgæsterne frembyder et broget Skue: Skæggede Malere i Fløjlsbukser
og deres søde smaa Veninder i farverige Kjoler og Pull-owers, Notabiliteter
i stilfuld Jaket med hvide Handsker og Gamacher, Solblink i de høje Hatte!
Bagved Udstillingsbygningen har vi Nyboderskolen, sørgeligt berygtet fra
Besættelsesaarene som et af Tyskernes Hovedkvarterer: et helt Fæstnings-
omraade, armeret til over Skorstenene, med omfattende Telefonanlæg i
Kældrene og lange underjordiske Gange ud i Voldskrænten. Man husker,
hvordan de nazistiske Herrer holdt Bygningen projektørbelyst om Nætterne
af Frygt for de allestedsnærværende Frihedskæmpere, man husker April
dagene umiddelbart før Kapitulationen, da lange Rækker af Flygtningetog
med Røde Kors-Mærket paa Tag og Vognsider var ført op paa Banelinjen
nedenfor Skolen! Nu ligger paa Voldskrænten, med Nedgang fra Østerbro
gade, en ganske sjov Foreteelse i Tiden: et af de smaa Nødhoteller, hvormed
man søger at afhjælpe den herskende Boligmangel.
Østre Anlægs Idyl fortsætter paa den anden Side Gaden i Kastellets grønne
Skrænter med den saa ofte besungne Smedelinje og Voldgraven, hvor Svanen
glider fornemt knejsende gennem det sorte Vand, og Andemor vrikker lidet
majestætisk langs Bredden med sine Ællinger. Gemt bag Voldenes Stjerne
formation ligger Frederik den Fjerdes gamle Fæstning, nu Kasernebygninger
med Provinsidyl paa Eksercerpladsen foran Kommandantboligen. Bagved
igen har vi det aabne Sund med Langelinie. Lystbaadehavnen! Frihavnen!
Her ligger de amerikanske Millionæryachter, Oceanfarere, Linere med Pro
menadedæk og mange Skorstene. Her begynder Drømmene!
Gaa ned ad Søndre Frihavnsvej eller ud af Østbanegade mod Langelinie-
broen. Mærk Duften fra Sundet, den lette Brise med Saltvandssmag, hør
Dampernes Tuden! Længslen snører Brystet sammen . . . aah, rejse, rejse . . .
fremmede, fjerne Lande, Palmer og blaa Kyster. Lykken findes der, hvor vi
ikke er.
Og dog, man glemmer Udlængslen for et Smil af den elegante Østerbro
pige, der stryger forbi, helaarssolbrændt af Sommerdage ved Sjællands
Rivierakyst; man glemmer Rejsedrømmen for den levende Virkelighed, det
er nogle Sekunder at gaa til Bunds i et Par lyseblaa Københavnerindeøjne.
168