240 / 251
hundrede betyder gennem alle de nye Opfindelser og Opdagelser nu engang
en Omvurdering af Livsrytmen, og derved er intet at gøre. Men man være
nu saa enfoldig at beklage dette eller saa naiv at raabe tre Gange Hurra for
det Fremskridt, om hvilket der endnu ikke foreligger noget autentisk Bevis
for, om det ikke stort set er et Tilbageskridt. . . sese, der ligger maaske nøjere
betragtet en lille dulgt dyb Sandhed i I. M. Barrie’s henrivende Sentens:
Naar et Barn siger: „Jeg tror ikke paa Alferne“ , er der et eller andet Sted
en lille Alf, som dør.
Over Søborg med det tilhørende Buddinge paa den anden Side af Slange-
rupbanen synes der allerede i vor Tid at være lagt en vis Poesiens Patina,
skønt Poesien her er fremspiret af moderne Arbejderes og smaa Funktionæ
rers nænsomme Røgt af deres Hjem paa egen Jord. En egen lødig Prunk
løshed.
Lad Hovedgaden med dens vilde Gennemfart være uden for Bedømmelsen.
Den kunde næppe være anderledes. Butiker, Skole og Kirke, Læger og Jorde
moder. Og forbi jager Strømmen af Biler Dagen lang, her som andetsteds.
Men gaa ind i Labyrinten af yndefulde Sideveje med alle de smaa velholdte
Huse i søde, bugnende Haver, hvor Fatter fra tidlig Vaar til Høst maser med
Spade, Saks og Græsslaamaskine, saa snart han er kommet hjem fra Arbejdet
inde i Byen, nu er han fri Mand, og Mor er beskæftiget i Køkken eller Vaske
hus . . . det er Hjem . . . de sundest mulige Modningsforhold for den opvok
sende Slægt . . . alt er saa purt og uskyldig selvbevidst i denne nysselige
Haveby i al dens ærlige Jævnhed . . . der er et henrivende Præg over den af
renlivet Livsvilje og Skønhedstrang . . . man kan komme til at tænke paa
Vintergækken, saadan som den uimodstaaeligt arbejder sig op gennem mang
foldig Modstand og slidsomme Vækstvilkaar, og dér staar den, ren, uskyldig,
selvbevidst knejsende uden Prang.
Saa er Brønshøj i det store og hele mere massiv i sin Folkelighed. Tættere
inde paa Storbyen.
Det højt og gnidret bebyggede Nørrebro med de mange magre Sidegader
strækker to Arme ligesom besværgende ud mod det aabne Land, Frederiks-
borgvejen der fører over Bispebjerg til Søborg og videre ud, og Frederikssund-
1 9 2